Rygte: Apple Pay kommer til Norden næste uge

Apple Pay får svensk debut den 24. oktober ifølge svensk netmedie.

Rygte: Apple Pay kommer til Norden næste uge

Apples har siden sommeren bebudet, at deres betalingsløsning til mobilen ville få nordisk debut i indeværende år – men den egentlige lanceringsdato har tech-giganten ikke præciseret.

Ifølge den svenske Apple-blog Macpro.se, er den nordiske lancering lige om hjørnet. Tirsdag d. 24. oktober 2017 vil Apple i partnerskab med Nordea fremvise løsningen til det svenske marked. Mediet citerer udelukkende unavngivne kilder, hvorfor oplysningerne skal tages med et gran salt. Hverken Apple eller Nordea har ønsket at kommentere rygterne.

Den svenske lancering af betalingstjenesten kan meget vel blive ledsaget at en dansk ditto. I august måned bekræftede Apple ved en enkeltstående præsentation, at både Sverige, Finland og Danmark ville få debut mod slutningen af kalenderåret 2017.

Læs også:  Første butikskæde er klar til at tage imod Apple Pay

Forretningerne er klar til Apple Pay

Når Apple frigiver iPhone-betalingerne med Apple Pay, vil der ikke gå længe før den kan benyttes i de danske forretninger.

Hos retail-giganter som Dansk Supermarked og Coop lyder beskeden, at samtlige af butikkernes terminaler er klar til at modtage kontaktløse betalinger. Nets har samtidig givet grønt lys til, at Apple Pays betalinger kan foretages via deres system.

Danmark er samtidig et af de lande, hvor Apple Pay kompatible enheder er allermest udbredt. Har du en iPhone 6 eller nyere iPhone vil du kunne foretage betalinger med mobilen, når løsningen går i luften herhjemme.

Læs også:  Apple Pay i Danmark nærmer sig så småt

Sidste tilføjelse til sagen

Efterfølgende kom der nyt om emnet. mobilsiden fulgte op på sagen. 11/10/2017 havde redaktionen fokus på nyheden; Danske supermarkedskæmper vil have Apple Pay – Læs den her. Se også seneste nyt om tematikken her.