Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Rygte: iPhone får tredobbelt kamera i 2019 ligesom Huawei P20 Pro

Rygte: iPhone får tredobbelt kamera i 2019 ligesom Huawei P20 Pro

Huawei så ud til at få en god idé med de tre bagkameraer i flagskibet P20 Pro. Det forlyder nemlig, næste års iPhone vil byde på et lignende setup.

Sådan kan en iPhone med tre bagkameraer se ud.
Sådan kan en iPhone med tre bagkameraer se ud.

Det lød næsten for godt til at være sandt, da der i de forgangne måneder opstod ryter om, at Huawei ville smække hele tre kameraer på bagsiden af det for nyligt lancerede flagskib, P20 Pro.

Der er dog mening med galskaben, for P20 Pro har vist sig at være det suverænt bedste mobilkamera på markedet - i hvert fald ifølge kameraspecialisterne DxOMark.

Det avancerede setup består af en 40 megapixel primær sensor med en blænde på f/1.8, en 20 megapixel monokrom sensor med en blænde på f/1.6 og sidst, men ikke mindst, en 8 megapixel f/2.4 sensor med telefotolinse med 3x optisk zoom.

Læs også: Apple lancerer iPhone 8 og 8 Plus (PRODUCT)RED

En lignende taktik vil vi se fra Apple, lyder det fra det taiwanesiske medie UDN, som MacRumors citerer. Oplysningerne stammer fra flere af Apples underleverandører, men der er endnu ikke mange detaljer om, hvordan setuppet i den kommende iPhone vil se ud.

Dog forlyder det, at den ene sensor have en opløsning på 12 megapixel og en linse bestående af seks stykker glas, hvilket dog ikke er usædvanligt. Mediet oplyser også, at kameraet vil have 5x zoom, men om det er optisk, digital eller hybrid, fremgår ikke.

Det mest nytænkende vil dog være 5x optisk zoom, da iPhone X i forvejen har 2x optisk zoom kombineret med 10x digital zoom. De nærmere detaljer bliver vi formentlig meget klogere på i de kommende måneder, hvis ikke det kommende års tid, før det er som sagt ikke før i efteråret 2019, at de tredobbelte kamera ventes at være at finde i en iPhone.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies