Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sådan følger du Danmark under VM 2018 på Android og iOS

Sådan følger du Danmark under VM 2018 på Android og iOS

Både Apple og Google har gjort det nemt at holde styr på det danske herrelandshold under VM i fodbold i Rusland.

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at VM er blevet skudt i gang, og at Danmark står over for den første kamp mod Peru i morgen aften. Men hvad hvis du er på farten og ikke lige har tid til at følge med hjemme på tv-skærmen eller på storskærm rundt omkring i landet?

Læs også: Nu kan du roame med 3 i Rusland forud for VM

Det problem har både Google og Apple en løsning på, for de har nemlig gjort det utroligt nemt at holde styr på de seneste fodboldresultater via mobilen.

Foto: Apple

Sådan følger du med i VM på din iPhone

Apple oplyser i en pressemeddelelse, at Siri er blevet opdateret til at hjælpe med at svare på alt relateret til VM 2018. Du kan for eksempel stille følgende spørgsmål til Siri:

  • Hvornår spiller Frankrig mod Australien?
  • Hvilke hold er i gruppe A?
  • Hvem er med i Danmarks trup?
  • Hvem vandt kampen mellem Argentina og Island?
I Apple News-appen kan du også følge med i VM 2018. Her finder du opdaterede resultater og kampprogrammer, et turneringstræ og profiler af nøglespillere fra fodboldbladet Eight by Eight.

Også Apple Music er opdateret med VM-relaterede playlister, og i iBooks kan du læse samlingen ”The Beautiful Game”. Der er med andre ord sørget for, at du ikke går glip af noget som helst omkring VM – og det danske landshold naturligvis – når du har en iPhone.

Sådan følger du med i VM på en Android-mobil

Ejere af Android-mobiler kan også holde sig opdaterede om VM 2018. Google oplyser, at firmaet har oprettet en hel sportssektion i Google Søg, som du kan få adgang til enten på Google.dk ved at søge ”VM 2018” eller via Google-appen på din Android-mobil ved at søge det samme. Her spørger Google om lov til at oprette en genvej på din hjemmeskærm, så alle kampoplysninger kun er et klik væk.

Google viser kampresultater, kommende kampe, VM-nyheder, stillinger og et VM-turneringstræ. Dertil kan du vælge et VM-hold, du vil følge, så indholdet bliver mere personaliseret.

Officiel FIFA-app

Hvis du ikke er til nogle af de to redskaber, kan du også blot downloade den officielle FIFA-app. Du finder den i Google Play her og i App Store her. Appen viser nyheder, kampoverblik, hold, placeringer og mere.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies