Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung Galaxy Note10+ kommer til Danmark i specialudgave

Samsung Galaxy Note10+ kommer til Danmark i specialudgave

Samsungs seneste flagskib, Galaxy Note10, kommer nu til Danmark i en specialudgave - direkte fra en galakse langt, langt borte.

Samsung Galaxy Note10+ i specialudgave.
Samsung Galaxy Note10+ i specialudgave.
Foto: Samsung

Opdateret med dansk pris og specifikationer.

Samsung har lanceret en specialudgave af deres anmelderroste flagskib, Note10+, der for en gangs også kommer til Danmark. Ifølge Samsung vil specialudgaven forene to galakser - en galakse langt, langt væk og Samsung Galaxy. Så kan man næsten gætte hvem der har samarbejdet med Samsung om denne udgave.

Den 20. december udkommer næste film i Star Wars-serien: The Rise of Skywalker. For at mindes denne begivenhed, så lancerer Samsung denne specialudgave af Galaxy Note10+.

Udgaven kommer med et specialdesignet cover, et metal emblem som samlerobjekt, en rød S-Pen og Galaxy Buds - også i en farve der passer til temaet.

Derudover er selve enheden udstyret med et Star Wars tema, med blandt andet baggrunde, lyde, ikoner og en special opstarts-animation.

Galaxy Note10+ i Star Wars udgaven.
Galaxy Note10+ i Star Wars udgaven.
Foto: Samsung
Galaxy Note10+ i Star Wars udgaven kommer med en rød S-Pen.
Galaxy Note10+ i Star Wars udgaven kommer med en rød S-Pen.
Foto: Samsung
Galaxy Note10+ i Star Wars udgave med logo på bagsiden og røde detaljer om kameraøen.
Galaxy Note10+ i Star Wars udgave med logo på bagsiden og røde detaljer om kameraøen.
Foto: Samsung

Note10+ Star Wars Edition kommer til Danmark

Samsung Galaxy Note10+ i Star Wars Edition frigives den 13. december i begrænsede eksemplarer.

Den kommer til Australien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Hong Kong, Korea, Norge, Rusland, Spanien, Sverige, Tyrkiet, UAE, UK og USA.

Prisen bliver 1.299 dollars. Samsung Danmark skriver at specialudgaven i Danmark vil koste 9.799 kroner. Umiddelbart ser det ud til, at den har samme specifikationer som den normale udgave. Om det bliver med 256GB eller 512GB lagerplads ved vi endnu ikke.

Test: Mobilsidens test af Samsung Galaxy Note10+

Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies