Samsung viser ny Android brugerflade frem i video

Samsung viser deres kommende Android brugerflade, One UI, frem i en video. Se her hvad du kan forvente.

Samsung viser ny Android brugerflade frem i video

Samsung arbejder på at forbedre softwareoplevelsen i deres smartphones. Det er en længere proces, der startede helt tilbage med TouchWiz, som var den måske mest udskældte Android brugerflade nogensinde. For et par år siden lancerede Samsung en erstatning til TouchWiz, som fik navnet Experience. En gevaldig forbedring, som stadig er en af de bedre brugerflader til Android.

Men det er begyndt at se lidt gammelt ud. Med to år på bagen, så er det vidst ved at være tid til forandring. Det mener Samsung heldigvis også, der inden længe er klar med en helt ny brugerflade, One UI.

Test: Samsung Galaxy Note9 – Mere af det hele

Mobilernes skærme bliver større og større, hvilket ikke ligefrem gavner enhåndsbetjening. Og det er altså ikke altid man har to ledige hænder til at slå en hjemmeside op eller besvare en besked. Dette har Samsung haft som fokus med One UI. Udover et mere moderne udseende, så skulle brugervenligheden også være forbedret. 

Mange elementer er rykket længere ned, så man lettere kan nå dem, uden at skulle skifte greb eller bruge to hænder. Samsung har netop frigivet en video, der viser lidt af af tanken omkring den nye brugerflade frem:

Samsung One UI brugerfladen rulles ud i starten af 2019

Det ser lovende ud og vi glæder os meget til at prøve det. One UI brugerfladen vil blive rullet ud, sammen med Android 9 Pie, i januar måned næste år. Indtil videre er det Galaxy S9, Galaxy S9+, Galaxy S8 og Galaxy 8+ der får opdateringen. 

Læs også: Samsung viser foldbar telefon og helt ny brugerflade frem