Sony Ericsson Xperia X10 får Android 2.3 i år

Sony Ericsson har netop annonceret en Android 2.3-opdatering til Xperia X10.

Sony Ericsson Xperia X10 får Android 2.3 i år

Sony Ericsson Xperia X10, topmodellen fra sidste år, bliver omkring slutningen af andet kvartal / starten af tredje kvartal, opdateret til Android 2.3.3 Gingerbread.

 – “Mange af vores kunder har efterspurgt en Android 2.3 opdatering. Men det HAR været en prioitering for os, at vi ikke ville supportere store updates til X10’eren længere. Men den massive efterspørgsel fra kunderne har gjort, at vi har ændret planerne,” fortæller national account manager Kenneth Møller, Sony Ericsson Danmark, til Mobilsiden.dk.

Sony Ericsson fortæller videre, at det er arbejdet med Android 2.3 på de nyeste produkter Xperia Arc, Xperia Play og Xperia Neo, der har gjort det muligt, også at rulle en Android-opdatering ud til den gamle model.

Nyheden giver formodenlig genlyd hos producentens fans, da de ellers tilbage i januar annoncerede, at der ikke kommer flere store opdateringer til Xperia X10.

Opdatering via computeren

I første omgang bliver det de generiske versioner (typisk dem som er solgt uden abonnement) der opdateres.

Lidt senere følger så opdateringer til de Xperia X10’ere, der er solgt gennem teleopertørerne.

Selve opdateringen kan ikke udføres direkte på mobilen og vil derfor kræve, at den opdateres via en computer.

Det mister du ved opdateringen

For at gøre det muligt at opdatere Xperia X10 til Android 2.3 har Sony Ericsson måtte træffe nogle valg, som betyder, at noget af funktionaliteten i produktet mistes.

– Kamera-applikationen fra Sony Ericsson og erstattes af Androids egen. Det betyder at ansigtsgenkendelse, smile shutter m.v. forsvinder.

– Mediascape forsvinder og bliver i stedet erstattet af en ny  musikafspiller – inklusive betjenings-widgets til forsideskærmen.

– Har du indhold på mobilen som er beskyttet af DRM, vil det ikke længere være muligt at afspille det igen efter opdateringen.

– Sony Ericssons Backup and Restore program er ikke understøttet af Gingerbread, og forsvinder derfor.

X10 Mini’erne og X8 opdateres ikke

Android 2.3 Gingerbread bliver kun gjort tilgængelig på Xperia X10.

Det betyder at produkterne Xperia X10 Mini, Xperia X10 Mini Pro samt Xperia X8 ikke vil kunne opdateres.

Sony Ericsson har ikke planer om at udgive yderligere Android-opdateringen til Xperia X10 end den netop annoncerede Android 2.3.3.

På den officielle Sony Ericsson produktblog kan du læse flere detaljer om hvad updaten til X10 kommer til at betyde for dig.

Læs også:
 – Web-TV: Hvor længe kan Xperia Arc opdateres
 – Web-TV: Vores første indtryk af Xperia Arc