Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   TDC tester 5G med hastigheder på hele 1,9 Gbit/s

TDC tester 5G med hastigheder på hele 1,9 Gbit/s

TDC tester nu en endelig udgave af det kommende 5G-mobilnet. Teleselskabet har opnået hastigheder, der hele 65 gange hurtigere end deres nuværende 4G-net.

TDC Groups koncernstrategidirektør, Lasse Pilgaardstår, foran fartmåleren, der viser de høje hastigheder fra 5G-testen.
TDC Groups koncernstrategidirektør, Lasse Pilgaardstår, foran fartmåleren, der viser de høje hastigheder fra 5G-testen.
Foto: TDC Group

Det er ingen hemmelighed, at TDC sidder solidt på det danske telemarked. De seneste år har de også været førende, når det kommer til at teste næste generation af mobilt netværk, 5G.

Læs også: Huawei klar med deres første kommercielle 5G-enhed

Nu viser TDC igen, at de er længst fremme i udviklingen af 5G ikke kun i Danmark, men i hele Skandinavien. Selskabet har nemlig testet 5G baseret på den endelige standard og har målt hastigheder på helt op til 1,9 Gbit/s, hvilket er 65 gange hurtigere end deres nuværende 4G-netværk. Det oplyser TDC i en pressemeddelelse.

"Vi er meget tilfredse med forløbet af testen. I TDC Group har vi stor lyst og pligt til at digitalisere Danmark, og her er 5G et vigtigt og naturligt skridt på vejen. Derfor glæder jeg mig over, at vi med denne test lægger os allerforrest i udviklingen af 5G i Danmark," siger koncernstrategidirektør Lasse Pilgaard.

- 5G har den spændende egenskab, at den udnytter en langt større del af frekvensbåndene og derfor tillader langt højere hastighed og kapacitet. Vores test er foretaget på det høje 3,5 GHz-frekvensbånd, men lavere frekvensbånd vil også spille en vigtig rolle, hvorfor de fleste lande allerede er begyndt at frigøre det lave 700 Mhz-frekvensbånd til fremtidig 5G-brug.

- Dette er kun første skridt på en længere rejse, hvor vi har en ambition om at være den ledende leverandør af 5G i Danmark. Dette er en af de højeste strategiske prioriteter i koncernen, hvorfor vi vil komme til at præsentere en lang række yderligere tests over de kommende år.
Skriver TDC.

Foto: 3.dk

Danmarks største netværksdistributør har kapaciteten og kunderne.

- TDC står for størstedelen af alle netværksinvesteringer i Danmark og bliver afgørende for udrulningen af 5G i Danmark. Vi har tre år i træk haft Danmarks bedste mobilnetværk, vi har kapaciteten og kunderne til at gøre 5G til virkelighed, og vi er allerede i gang med at øge og arbejde med store datamængder med udrulningen af vores NB-IoT-netværk direkte på mobilnettet, fortæller Lasse Pilgaard.

TDC Group forventer at etablere de 5G-antenner på mobilnetværket i løbet af 2019.

FAKTA

  • TDC Group tester som de første i Skandinavien 5G på den endelige teknologiske standard.
  • Testen er gennemført sammen med Huawei, som også i dag er leverandør til TDC Groups mobilnet.
  • Hastigheden er på 1,9 gigabit pr. sekund og cirka 65 gange så høj som gennemsnitshastigheden i TDC Groups 4G-net i dag.
  • De store fordele med 5G er i øvrigt en kraftig forøget kapacitet og lav latency (forsinkelse).
  • Testen er foretaget på et frekvensbånd på 3,5 GHz, og båndbredden for denne frekvens er 100 MHz. Det forventes sammen med et lavere 700 MHz-frekvensbånd at blive fremtidens 5G-frekvensbånd i hele Europa.
Kilde: TDC Group

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies