Undersøgelse: Vi bruger stigende tid i apps
På trods af at tidligere undersøgelser viser, at teenagere dropper Facebook, så bruger smartphone-ejere mere tid i apps på deres mobil. Tendensen bekræftes nu af nye data fra analysefirmaet Flurry Analytics. Det skriver TechCrunch.
Sociale medier: Her får mændene baghjul
Tallene viser, at vi i 2013 generelt har brugt 115% mere tid i apps end året tidligere. Det er i høj grad “messenger- og sociale tjenester”-kategorien, der trækker det store læs med en stigning på hele 203%. Så imens Mark Zuckerberg & Co. må se sig overset af de yngre forbrugere, så er der kommet andre apps, der altså har taget deres del af slæbet.
“Værktøjer og produktivitet”-kategorien er steget med 149% og beviser dermed, at vi også bruger vores enheder til opgaver, som tidligere var forbeholdt computeren. Måske fordi vi er blevet mere åbne over for de smarte apps eller at værktøjerne er blevet bedre.
Du tjecker din mobil 150 gange – om dagen
Stigningen kan også skyldes, at app-udbuddet vokser år for år. I Danmark mangler vi apps fra det offentlige og det tvinger os til at starte den gamle stationære en gang imellem. Lad os håbe at det snart ændrer sig.