Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Apple iPhone 6: Den gyldne middelvej [TEST]

Apple iPhone 6: Den gyldne middelvej [TEST]

Anmeldelse: Apples mindre iPhone 6 er større og hurtigere, men den er, først og fremmest, kompromiser når de er bedst.

Da Apple-direktør Tim Cook fremviste iPhone 6 sidste måned var overraskelsen begrænset. Eventet var kulminationen på månedsvis af drypvist lækkede rygter, og allerede før eventet stod det klart, at Apple ville forsøge sig med større skærme i deres skelsættende smartphone.

Selvom iPhone 6 ser ud til at blive blandt Apples mest populære mobiler nogensinde, røg nyheden hurtigt i baggrunden, for Apple gjorde samtidig entré i nye og uprøvede græsgange: phablets og wearables.

Apple har ellers længe tøvet med at bringe storskærme til markedet, fordi hedengangne Steve Jobs ikke så værdien i stormobiler. Men tiderne ændrer sig, og tiden er moden til en større iPhone, men altså kun hvis den kan matche Apples forventninger til brugeroplevelse og finish. For Apple handler det ikke om at være først, men at være bedst.

Læs også: Apple iPhone 6 Plus: Større end nogensinde - del 1 [TEST]

Ved lanceringen bedyrede Tim Cook da også, at Apples tilbageholdenhed på display-fronten, skyldes at hidtil kunne stormobiler ikke være både tynde nok og samtidig lette nok. Det er de nu, samtidig er iOS 8 færdigbagt og vi kan derfor hilse en større iPhone 6 velkommen.

Skærmen på 4,7” befinder sig resolut imellem forgængeren iPhone 5/5s og storebror iPhone 6+. For mange Applefans eller iOS-nysgerrige er iPhone 6 guldlok-smartphonen i Apples portefølje: ikke for stort, ikke for lille, men lige tilpas.

Med skærmforøgelsen er iPhonens enegang blandt små, elegante topmobiler ovre. Nu plasker iPhone 6 direkte ned i pølen med Android-rivaler som for længst er vokset fra Apple. Spørgsmålet er derfor, kan Apple overbevise i et felt propfyldt med rivaler?

Læs også: Sony Xperia Z3 Compact: Den bedste mini nogensinde [TEST]

Specifikationer Apple iPhone 6:

Mål: 138x67x6,9mm, 129 gram
Display: 4,7” display, 1334x750 opløsning, 326 PPI
Kamera: 8 MP f/2.2 optik, 1,2 MP frontkamera. Full HD video 60 fps, 240 fps slow-motion
Ydelse: Apple A8 dual-core 1,4 GHz, PowerVR grafik, 1GB RAM
Lagerplads: 16/64/128GB
Software: iOS 8
Batteri: 1810 mAh
Netværk: 2G, 3G, 4G/LTE cat. 4, op til 150 mbps
Øvrigt: Touch-ID, Apple Pay, NFC, fås i sølv, guld eller space gray
Pris: 5.199 kr. for 16GB, 5.999 kr. for 64GB og 6.799 kr for 128GB

iPhone 6 lander i et felt domineret af dygtige rivaler, her Sony Xperia Z3 Compact (nederst) og Samsung Galaxy Alpha
iPhone 6 lander i et felt domineret af dygtige rivaler, her Sony Xperia Z3 Compact (nederst) og Samsung Galaxy Alpha

Med iPhone 6 synes Apple at skrotte det fine, men sarte, i forgængerens design. I stedet peger seneste formgivning på en ensartning i Apples designsprog: iPods, iPads og iPhones bliver nu skræmmende ens.

Der er der nu intet i vejen i. Apple, glas og poleret aluminium er en lang kærlighedsroman, som forfines yderligere ved hvert kapitel, for til sidst at leve lykkeligt til deres dages ende.
iPhone 6 forener derfor buet glasfront, med et afrundet aluminiums-chassis. Mobilen er tynd, ekstrem tynd, og sammen med den lette vægt på 129 gram, giver det Apples nye darling et fjerlet præg.

Se også: iPhone 6 Plus - Alle vores billeder

Bagsiden er nu ikke udelukkende i metal. Nogle små-plastriller bryder det børstede metal - ikke helt stilrent, men antennerne skal have nogle åndehuller.

En anden, uforholdsvis voldsomt kritiseret detalje, er kameraets optik, som rager ud af metalhuset. Den stikker en brøkdel af en millimeter længere ud end hos 6 Plus og gør at iPhone 6 ikke hviler plant på en flade. Optikken er dog beskyttet af ekstremt stærkt safirglas og risikerer derfor ikke det store, udover flossede OCD-nerver – disse kan dog dulmes med et cover.

Alt i alt er iPhone 6 et sikkert, minimalistisk design, måske endda grænsende til det anonyme, men det glemmes hurtigt ved første greb, for kvaliteten er betryggende. Men hvor iPhone 5 nærmest var et smykke er iPhone 6 anderledes praktisk i udtrykket.

Knapper er nu aflange, perfekt placerede og afgiver sikre, resolutte ’klik’ ved aktivering. Apples Touch-ID home-knap er igen til stede, og stadig lige snedig. Dit fingeraftryk aflæses i selvsamme tryk som afsikrer låseskærmen. Du kan gemme flere fingre og tæer med Touch-ID, men desværre kan man ikke tildele specifikke funktioner til et aftryk.

Højtaleren i bunden er udmærket, men et mulehår under iPhone 6 Plus’ ditto. Vender du dig i stedet mod det medfølgende headset, er lyden bestemt bedre, men du skal investere i et high-end headset for at det bedste ud af den glimrende lydbehandling som iPhone 6 besidder.

Kommer du helt tæt på, kan du øjne de enkelte pixels.
Kommer du helt tæt på, kan du øjne de enkelte pixels.

En funklende skærm

Når skærmen blændes, op er anvendeligheden igen i hovedsædet. I stedet for at pakke flere milliarder pixels på skærmen, er Apple i stedet ude på at gøre skærmen anvendelig.
Med mål på 4,7 tommer forbliver den venlig overfor enhåndsbetjening, og skulle en ikon eller menu befinde sig lige uden for tommeltottens rækkevidde, kan et dobbeltprik på hjem-knappen bringe toppen ned.

Skærmens opløsning på 1334x750 pixels slår ingen rekorder, men forbliver det som Apple kalder ’retina’, skarp nok til at pixels smelter sammen og står knivskarpt ved almindelige betragtningsafstande. Presser du derimod skærmen op til næsen, vil du øjne at skærmen ikke er nær så sprød som hos rivalerne med fuld HD opløsning.

Skrues skærmen op til fuldt blus stråler displayet kraftigere end nogen anden, og bliver nem at tyde udendørs. Samtidig sikrer en høj kontrast og brede betragtningvinkler, at indhold synes at være limet på overfladen af glasset.

Filosofien med mindre, men bedre, genfindes i skærmens farvepalette. I stedet for vilde farver, satser Apple i stedet for på korrekt farvegengivelse. Skærmen er velkalibreret og tunet ind til sRGB-farvestandarden, hvilket gør at billeder og fotos ser ens ud på andre velkalibrerede skærme, som iPad Air eller Macbook Pro.

iPhone 6 er lige så hurtig som sin storebror iPhone 6 Plus
iPhone 6 er lige så hurtig som sin storebror iPhone 6 Plus

Mekanik uden sidestykke

Bag skærmen og det minimalistiske ydre gemmer iPhone 6 på bestialsk brummende mekanik.

Teknikbladet lyder ellers ikke synderligt overbevisende: en dual-core på 1,4 GHz og 1GB RAM. Ikke vildt ophidsende i forhold til mange af rivalernes quad-core og octa-core løsninger, som snurrer ved langt højere frekvenser.

Men processoren er Apples eget design, og indeholder en væsentlig forskellig arkitektur der læner sig op ad den man finder i laptops og PC’er. Chippen er døbt A8 og er til dato den hurtigste mobilsiden.dk har set i en mobil. Som i iPhone 6 Plus blæser den igennem alle tests, og sikrer sig topplaceringer i alle benchmarks.

Det betyder imidlertidigt ikke at alt flyver afsted på iPhone, Apple foretrækker bløde, linde animationer og det gennemsyrer oplevelsen, alt foregår i kontrolleret tempo.

Fyres der derimod op for tunge opgaver som 3D-spil, liver iPhone 6 op. Grafikken er imponerende for en smartphone, mens effekter og grafik afspilles i højeste kvalitetstrin.

Batterier i iPhones er traditionelt mindre i deres Android-rivaler, dels fordi skærmen var mindre, men også fordi Apple i høj grad formår at optimere iOS til deres eget hardware. Alligevel vækker iPhone 6 batteriet med sine 1810 mAh bekymring, da det kun er 16% større end i 5S. Mobilens største strømsluger, skærmen, er derimod 38% større.

Apple gør heldigvis frygten til skamme. iPhone 6 sipper mådeholdent til batteriet og formår at holde sig i live i halvanden dag ved almindeligt brug. En naturlig konsekvens ved mindre batteri er at den oplades tjept på under to timer.

Er udsigterne lange til næste ladestop, er der ingen strømsparefunktion, men du kan med stor fordel skrue ned for den lysstærke skærm, og presse en ekstra halv dags drift ud af iPhone 6.

Det lille batteri gør det også godt i spil, hvor selv tunge 3D-spil, som Real Racing 3 og XCOM, er 4½ time om at lænse batteriet for strøm.

Talekvaliteten i iPhone 6 overbeviser også. Med støjreducerende mikrofoner, en god dækning og endda understøttelse af tale over WiFi vil iPhone 6 brugere sjældent misse opkald.

Samme gode netværkstakter gør sig gældende på 3G og 4G fronten. iPhone 6 finder prompte frem til de hurtige 4G-frekvenser, selv i områder med tvivlsom dækning.

iOS i stort

Med ny iPhone følger også en ny iOS-version: iOS 8. I år introducerer Apple nu ikke nogle vilde visuelle ændringer. I stedet gemmer softwareopdateringen på mange features, som giver hele iPhone-oplevelsen et løft.

Første visuelle fremskridt er en direkte konsekvens af den større skærmareal: der er nu plads til en ekstra række ikoner. Fortrækker du skærmens opdeling i den mindre iPhone, kan du ty til zoom-funktionen og din iPhone forvandles til en forstørret iPhone 5.

For de allermindste hænder kan det større format gøre det svært at nå de fjerneste ikoner af og til. Det problem afhjælper Apple, ved at introducere ’reachability’, et let dobbelttap på hjem-knappen der bringer de øverste ikoner ned i tommelfinger højde.

Snørrer apps, enheder og familier sammen

En af de største, men samtidigt mest diskrete ændringer i iOS 8 findes i ’continuity’ og ’extensions’. Hvor Apples applikationer som Fotos eller Safari tidligere kun talte med få udvalgte apps, lader Apple nu tredjeparter komme til med deres løsninger.

Eksempelvis kan tastaturet nu skiftes ud med konkurrerende løsninger fra Swiftkey eller Swype. Fotos kan udvides med tredjeparts redigeringsværktøjer og Safari kan benytte sig af funktioner fra andre apps som f.eks. 1Password eller Awesome Screenshot, som bringer nem og sikker lagring af adgangskoder, eller tager skærmdumps af hele hjemmesider.

Er familien godt forankret i Apples økosystem, medbringer iOS 8 stordriftsfordele. Købte applikationer, bøger, film og musik kan deles med familien og er nemmere for forældre at administrere. Der kan samtidig oprettes konti med begrænset adgang, så dyre app- eller in-app køb kan undgås.

Sundhed og mobilbetaling – det kommer

iPhone 6 integrerer omsider NFC, men du kan allerede nu glemme alt om at parre dine trådløse højtalere eller dit kamera via et simpelt bump. NFC-chippen er forbeholdt Apples mobilbetalingsløsning, Apple Pay.

Betaling med iPhonen bliver altså muligt, men først når funktionen rulles ud ved iOS 8.1 updaten. I første omgang bliver det kun amerikanerne, der får glæde af Apple Pay, men stemningen i den amerikanske detailhandel er overvejende positiv omkring den enkle løsning, der matcher dine kreditkort med iPhonen.

Løsningen er ligetil. Tag et billede af dine kreditkort og de både lagres, krypteres og matches med dit fingeraftryk. Funktionen er ikke uden begrænsninger, for udeladelsen af NFC-funktioner spænder ben for en bred betalingsløsning på tværs af platforme.

Apples Sundhed er ikke nogen trænings-app som Endomondo eller tracker-app som Moves. Apple Sundhed skal rettere ses som en virtuel logbog som opbevarer dine data fra dine sundheds, træning, kost eller helse-apps.

Fordelen er her, at dine data gemmes lokalt og kan deles app-og-app imellem. Sundhed samler også data fra iPhonens indbyggede sensorer, der måler skridt, antal bestegne etager og tilbagelagt distance.

Kameraet i iPhone 6 rager mere ud end i 6 Plus, men det er umagen værd, for billeder er i særklasse.
Kameraet i iPhone 6 rager mere ud end i 6 Plus, men det er umagen værd, for billeder er i særklasse.

Altid knipseklar kamera

iPhone 6 besidder nu det Apple kalder ’Focus Pixels’. Nogle pixels på sensoren hvis eneste opgave er at sikre korrekt og hurtig fokusering. Og det virker. Uden at sætte tal på det, formår Apple at distancere samtlige konkurrenter fra Samsung, Nokia, LG og Sony når det kommer til stille skarpt.

Kameraet i iPhone 6 byder kun på 8 megapixel, et beskedent antal, når nu rivaller kan bryste sig af mere en dobbelt så mange pixels. Apple ræsonnement er ikke ulig den HTC anvende i deres kameraer. Her skal være færre, men bedre pixels.

De enkelte pixels suger 80% mere lys end de højopløste Android-rivaller – et træk der sikrer mindre støj i billeder, især når lys er en mangelvare.

Til sidst tillader de færre pixels at Apples A8-processor kan bearbejde de enkelte billedelementer med al dens motorkraft, og rette op på støj, flette både lange og korte eksponeringstider, sammenstykke panorama-fotos på over 40MP, men også tilføje HDR-effekter i real-tid.

De mange greb gør iPhone 6 til en fantastisk fotomaskine. Både indendørs og udendørs er billeder veleksponerede, farver er både naturlige og mættede.

Selv når billederne holdes op mod modstandernes højopløste kameraer bærer filosofien om kvalitet fremfor kvalitet frugt. Optikken er skarp hele vejen til kanterne, og distancerer eksempelvis Sonys Z3 med sine 20 megapixel stærke sensor.

I svagt lys er iPhone 6 reelt kun overhalet af sin storebror. Den besidder en optisk billedstabilisering som tillader fire gange længere eksponeringstider, hvilket giver mere lys at arbejde med, og dermed mindre støj i fotos – så længe motivet ikke rører på sig i et kvart sekund.

Enkel men brilliant software

Apples kamera-app er også uden sidestykke.

Apple skal bifaldes for at integrere funktioner som hører til avancerede kameraer og gøre dem uendeligt enkle i brug. Ændring af eksponering er ikke længere gemt væk i uendelige menuer, men kræver bare et glid op eller ned for at gøre billeder lysere eller mørkere.

Det samme gør sig gældende i videodelen hvor fokus følger ansigter og automatisk forstår at ændre fokus når motivet rører på sig.

Til sidst, kan video optages ved 240 billeder per sekund, hvilket giver 10x slow-motion. Funktionen sløver tiden til det halve end forgængeren, hvilket giver Matrix-lignende effekter og vækker liv i selv de efterårskedelige motiver.

iPhone 6 eller 6 Plus?

Det spørgsmål har et oplagt svar: vælg den største der passer dig bedst. Men vær beredt på lidt tilvænning med iPhone 6 Plus på grund af sit store korpus. Dertil skal tilføjes at den enhed du vælger vil præge dit smartphone-brug.

Se også: Nye billeder kommer helt tæt på den kommende iPad

Med 6 Plus vil du være mere tilbøjelig til at bruge den som lomme-computer, det større format indbyder til at skrive flere mails, glo mere Netflix eller spille flere spil end den mindre iPhone 6. Som telefon eller kamera er iPhone 6 derimod mere praktisk, hurtigere at betjene og kommer sjældent i vejen.

Ud over forskellene i brug, mål og vægt er iPhone 6 og 6 Plus nærmest identiske. Der er dog nogle subtile forskelle, der er værd at bemærke:

  • Skærmen: ud over størrelsen, er Plus en anelse skarpere (401 PPI mod 326 PPI). iPhone 6 er en anelse mere lysstærk
  • Driftstiden: 6 Plus lever 10-20% længere på en opladning, men er også betragteligt længere om at lade op. (2 timer vs. 3½ timer)
  • Kameraet: Den optiske stabilisering sikrer bedre billeder i nattetimerne. Under videooptagelser er iPhone 6’s digitale stabilisering ligeså god som den optiske.
  • Software: nogle applikationer får split-skærm på den større skærm. iOS 8 er dog nemmere at anvende med en hånd på den mindre iPhone 6.
  • Prisen: iPhone 6 er 800,- kroner billigere
Læs også: iPhone 6 eller 6 Plus - hvilken type er du?

En poleret guldklump af en telefon

Sammenligner man iPhone 6 med sidste års iPhone 5S er den en succes over hele linjen. Apples iPhone 6 formår at forstørre alle kvaliteterne fra 5’eren uden nogensinde at blive oppustet.

Designet er mere konservativt, men samtidig mere anvendeligt. Kvalitet og finish er derimod ligeså tårnhøj som hos forgængerne.

Skærmen, ydelsen og driftstiden modtager alle et mærkbart boost. Når prisen samtidig er lavere end ved sidste års lancering, må jeg derfor grave mig til bunden af småtingsafdelingen, for at finde noget at kritisere i iPhone 6.

Med de skeptiske briller placeret på næsen, kunne man ønske sig længere driftstid, et lidt mere kompakt fodaftryk og et kamera der ikke rager ud. Prisen kan selvfølgeligt altid tåle at være lavere og Apples NFC-foragt irriterer.

I praksis trækker det dog sjældent ned i dagligt brug, iPhone 6 og iOS 8 spiller glimrende sammen, App-storen er oftest først med nye apps og spil, og kameraet er uden sidestykke.

Transitionen til det større format er altså en ubetinget succes, Apples iPhone 6 løber derfor af med mobilsiden.dks topkarakter: 6 stjerner.

Apple iPhone 6 kommer i farverne sølv, guld eller space grey, med enten 16, 64 eller 128GB lager. Find den bedste pris på iPhone 6 på mobilpriser.dk.

Læs også: Her er de bedste covers til iPhone 6 [TEST]




Fordele:

  • Fantastisk kamera
  • Imponerende ydelse
  • Flot skærm
  • Minimalistisk alu-design

Ulemper:

  • Dyr
  • NFC ubrugelig
 

Apple iPhone 6
,
1 2 3 4 5 6
Samlet Karakter:

Apple iPhone 6 - billigste pris fra 0kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Johannes Aagaard 22-10-2014 17:01:43

Jeg forstår (selv som ikke-iPhone bruger) godt topkarakteren til 6'eren, men efter at have haft telefonen i hænderne, er det nok designet, som afholder mig fra at anskaffe den. Jeg finder at designet har funktionelle mangler (er for glat), er lidt karakterløst og alligevel noget dekadent og småfeminint. Allerede ved den forrige iPhone fremstod Jony Ivy's design noget visionsløst, og med Marc Newson bevæger man sig i mine øjne længere væk fra form-følger-funktion tendensen og gør iPhonen til nærmest en lettere retro-præget pyntegenstand.

0 0
serpent 19-10-2014 12:43:10

Jeg synes Niels d.b. Skal anmelde den næste android telefon. Jeg foretrækker en anmeldelse som forholder sig bare lidt kritisk, og. Jeg er sikker på niels vil excellere i det ved android.

3 1
Lennon 18-10-2014 20:33:05

Fin anmeldelse, som ligger meget i tråd med andre seriøse testsites . Apple har tilsyneladende valgt en masse rigtige løsninger, ikke midst på kameradelen som feks det højt estimerede DPR site også roser .

4 3
Onkel_Per 17-10-2014 14:48:22

Niels de Boissezon > Hvordan kan en ældre artikel(denne) vedblive at være den nyeste?

0 0
Daniel Hald 17-10-2014 15:13:16

Hej Onkel_Per. Nogle artikler - primært anmeldelser og andre vigtige nyheder - lader vi blive hængende øverst i vores nyheder, så de ikke forsvinder i mængden. Så får flere besøgende på siden muligheden for at læse dem :-) De bliver løbende skiftet ud.

Mvh
Daniel
Mobilsiden.dk

4 1
rasmusposselt 16-10-2014 23:06:34

Sammenligninger med Lumia 930's billeder giver bestemt ikke entydigt sejer til iPhone 6... men hvordan er det lige med prisen? Nåh ja, iPhone 6's kamera er uden sidestykke ;)

11 9
rasmusposselt 16-10-2014 23:27:57

Og en sammenligning med en "lidt" billigere Lumia 830...
http://www.youtube.com/watch?v=mC0bwoAdBpE

10 8
rasmusposselt 16-10-2014 23:58:21

Alle mine kommentarer får én downvote ;)
http://www.youtube.com/watch?v=UUb6LngRZ-8

9 8
Onkel_Per 17-10-2014 14:51:16

Det er Thomas & ligesindede's måde at argumenterer på. :-)

7 6
rasmusposselt 18-10-2014 00:31:28

Ja, det også meget mere risikofrit - hvem kan argumentere mod en downvote ;)

3 4
TF 17-10-2014 17:43:58

Og hvad siger det så om dig og dine ligesindede når jeg får 500+ "down votes" ;-)

4 4
Onkel_Per 18-10-2014 09:25:33

Sidder du og bruger tid på at tælle down votes sammen?
hmmm, mærkeligt tidsfordriv!

3 5
TF 18-10-2014 14:12:08

http://www.mobilsiden.dk/nyheder/apple-lancerer-imac-med-5k,lid.32883/#comment_box Bare som eksempel se 4 post.

1 3
Onkel_Per 19-10-2014 22:29:41

:-) Det var da ellers en del!

Men på den anden side, så er du vist selv god til at "byde op til dans",ik'?

0 1
rasmusposselt 18-10-2014 00:33:45

Jeg tror efterhånden jeg måske er en af de "ligesindede" - mindes dog ikke at have "down voted" nogen af dine kommentarer - blot argumenteret imod dem. Men det må også være træls.

2 5
TF 18-10-2014 00:58:40

Rasmus grunden til jeg droppede samtalen var at du begynde at poste amok og kom med ret useriøse links, du fik en seriøs undersøgelse og svarede igen med et par hjemmevideoer, jeg vil mene jeg har dokumenteret rigeligt og jeg er ikke ansvarlig for om folk "down voter" dine indlæg.

4 5
rasmusposselt 17-10-2014 00:11:56

Endnu en downvote - det fortjener en: http://www.youtube.com/watch?v=FFhjDX-DUew

4 8
rasmusposselt 16-10-2014 23:00:20

"og kameraet er uden sidestykke."

Så du siger makeraet er bedre en Lumia 1020 med OIS og 38 MP?

3 6
David 20-10-2014 14:11:42

Jeg har begge dele: iPhone 6 og Lumia 1020

Jeg har lavet tonsvis af sammenligninger, og MIN konklussion er at iPhone 6 er bedst. Jeg har rodet meget med fotografering med SLR og DSLR, så jeg er ikke helt blank på området.

Problemet med Lumia 1020 er at det har meget ustabil autofokus, tendens til guligt skær, og det er ekstremt langsomt i forhold til iPhone 6. Det er klart at Lumia 1020 har meget større opløsning, så skal man beskære efterfølgene, er det klart at det er bedre. iPhone 6 derimod er super stabilt på autofokus, meget realistiske farver og ekstremt hurtigt.

Jeg tager typisk billeder med begge telefoner, fordi jeg har begge med (privat og arbejde), men det er 9 ud af 10 tilfælde, iPhones jeg bruger, så var det ikke med iPhone 4S

5 1
David 28-10-2014 11:37:43

http://forums.windowscentral.com/nokia-lumia-1020/247911-lumia-1020-after-gdr3-preview-no-more-yellow-tinting-post-processing.html

En lille kommentar til min kommentar om guligt skær, så er jeg åbenbart ikke den eneste der synes det. Hvis man scroller ned til post 7 i dette link, kan man se problemet. Det er åbenbart i efterbehandlingen at problemet opstår.

0 0
rasmusposselt 16-10-2014 23:19:42

Hehe, og den "test" du henviser til viser tydeligt at Nokia 808 var bedre end lumia 1020... er det en joke?
Endnu en test, du selv kan se og vurdere:
http://www.youtube.com/watch?v=NQI31wbnaNU

6 6
TF 16-10-2014 23:28:26

Videnskablig seriøs test mod dine hjemmevideoer :-)

8 10
rasmusposselt 16-10-2014 23:37:58

Og bliv endelig ved med at downvote mig for at sige, at folk måske skulle danne deres egen mening i stedet for blindt at tro på alle de "seriøse" anmeldelser der findes :)

7 9
rasmusposselt 16-10-2014 23:32:35

Ja, gud forbyde man danner sin egen mening - og hvem har ikke hørt om DXO mark før? :)

5 7
rasmusposselt 16-10-2014 23:10:32

Ja, hvorfor dog se på egentlige billeder og danne sin egen mening...
http://www.youtube.com/watch?v=FSoBkeLXDK0

Den artikel fortæller jo klart hvad jeg skal mene ;)

3 5
Lars 16-10-2014 18:48:50

I guder, hvor er det trættende at læse folk, som sviner andre telefoner (Gælder både den ene og den anden vej)
Gider man ikke have en Iphone, Samsung eller Htc osv. Så lad VÆRE MED AT KØBE DEN!
Og hvad er det præcis man får ud af at svine en telefon til ??? Tror folk de får nogen til at ændre mening fordi DE synes telefonen er dårlig ??? Jeg tror det næppe!

Toyota Aygo ? Ej helt ærlig mand! Den har kun 4 hjul og ET rat! Hvis de så bare var kommet med noget nyt!! Men helt ærlig!! Kun EN håndbremse og EN speeder?!?! NØJAGTIG det samme som Corollaen havde det... Kom nu med noget NYT!!!

Jeg er stadig vild med min Toyota Aygo, Samsung galaxy s4 og min Iphone 4GS!

24 8
Steffen M 17-10-2014 14:45:02

Når man køber en af Toyotas mindste modeller forventer man vel ikke de bedste køreegenskaber - eller at den er spækket med nyheder. Det er forbeholdt topmodellerne. Så det er en dårlig sammenligning.
Apple vil gerne prale med at de er så innovative og at deres produkter er toppen. Det er de bare ikke mere. Aygo er da en fin bil - men hvis jeg betalte for en Lexus og fik en Aygo, så ville jeg sgu være skuffet ;-)

9 5
Lars 17-10-2014 16:25:11

Hør nu her :-)

Det er fint at DU bliver skuffet, hvis du køber det ene fremfor det andet.
Men det er jo ikke ensbetydende med alle andre bliver det.

Det første man støder på, når der er en apple nyhed er altid: " Åhhh øv de kommer aldrig med noget nyt tud tud"

Nu er nyt jo ikke ensbetydende med at det er DET folk vil have!
Eks: Jeg har INTET at bruge en vandtæt telefon til! INTET at bruge en fingeraftryks knap til! INTET at bruge en pulsmåler til osv. osv. osv.
Ja det er NYT! Men hvad helvede skal jeg bruge det til, hvis jeg går efter et bestemt styresystem, et godt kamera og en god musik afspiller og en god browser til (Som er mine primære valg, når jeg kiggerpå telefon)
Ergo SKAL en telefon ikke komme med 100 nye features for MIN skyld!

At den skal det for andre er jo fair nok. Men man behøver jo ikke gøre det til en regl for at det er det eneste, som virker! det kommer jo til at lyde som Jeppe K (nyt nyt nyt)

12 6
Sven Andresen 17-10-2014 13:19:02

Bare så det er sagt, så er jeg også ejer af Toyota Aygo... er glad for den, men som sagt, så får jeg jo det jeg betaler for.

Det som gang på gang pisser mig af, er at når jeg kigger på de Apple Events som laves (ja, jeg kigger også på Apple Events.... fordi jeg gerne vil se om de kommer med noget nyt og spænnende), så siger de "nytænkende", "nyskabende", "revolutionærende", "one of a kind", osv osv osv. Dette siger de trods at tingerne de kommer med er ting som har været på markede i lang tid. Bare sådan som ved Apple Air Event, så kommer de med WIDGETS.... wow... det er noget nyt... nej, det er det ikke...

Havde iphones/ipads kostet det som de var værd, så ville jeg sig... fint... men de hyper op en produkt, som overhovedet ikke er værd det.

Bare se Bang og Olufsen... prisen på deres produkter er MEGA høje... men det er ikke ret meget nyt i det de kommer med... og i dag med alle de tynde LED/Plasma skærme, så er jo alle TV'er flotte.. det var jo det som B&O skilte sig ud med før... pga. de var flotte og virkelig gode i forhold til konkurrenterne... samme som Apple produkter... før havde apple noget at have det i at deres produkter skulle koste mere end andre... det er det ikke længere i dag....

7 9
Lars 17-10-2014 16:11:41

Du må sgu undskylde, men kom sådan til at grine da jeg læste dit indlæg :-D

Hvis du er SÅ TRÆT af ALT hvad apple siger. Hvorfor POKKER ser du så deres event ?????

I guder der findes også mange ting som pisser mig af!
Men jeg ser det sgu heller ikke så!! Der findes bla et par fodbold klubber jeg ikke kan fordrage.
Skal jeg så gå ind og tjekke alt om dem på nettet? Nej jeg skal da ej!!
De giver mig lange patter så jeg holder mig væk!

Det råd får du lige her af mig gratis.

Hvis du VED det pisser dig af! Så lad være med at kigge på lortet! ;-)

16 3
Peter Lyck 17-10-2014 08:34:36

Du glemmer to ting:
1. Dette er en mobilside, hvor folk sjovt nok kommenterer artikler om mobil teknologi
2. En aygo er en simpel bil der ikke kommer med nyhederne. En iphone er en dyr mobiltelefon som burde levere nyheder. Med andre ord ville du betale 1 mio kr for en aygo?

10 10
Lars 17-10-2014 16:06:04

Jamen det er jo så dumt et argument!
At det skal være NYT før det er smart og godt.

Hvad gjorde Samsung Galaxy S5 bedre i forhold til S4 ?
Sony Z2 i forhold til Z3 ?

Ja man kan godt finde ting om er bedre og nyere ved alle telefoner. Men det er jo ikke det, som er jeres problem !? I har et had over for apple. Det er sgu fair nok men så sig det da. Det er da så trættende at læse om de ikke skaber noget nyt!

Tjek et versus.com.

De fremhæver 19 ting som Samsung S5 har gjort bedre i forhold til S4.
20 ting fra Iphone 5S til 6 Plus.

Hvorfor skal Samsung ikke svines ??

Der er sgu gået sport i at save Apple. Hvorfor det er sådan fatter jeg virkelig ikke. Hvis man ikke kan lide deres produkter kan man da bare lade dem ligge på hylden?!
Man har evig travlt med at påpege at de ikke kommer med noget nyt. At de er for dyre osv osv.

SÅ KØB NOGET ANDET!!
Hvad er det præcis man vil o nå ved at kaste gylle ud??

15 5
Sven Andresen 16-10-2014 14:15:53

Ja, jeg er Android-fanboy.... så er det sagt.

Apple formår ikke at komme med noget nyt, som ikke er lavet før. Alt det Android har haft i deres mobiler i lang tid, kommer de først med nu.

Det som giver mig dårlig smag i munden er at Apple siger de har kommet med "nyheder", som ikke er andet en rip-off af andre producenters software og hardware.

Ja, android producenter lavde nogle ting som lignet apples software/hardware i starten, men er gået videre... apple går ikke videre... de nusser bare på de ting andre har lavet i forvejen.

NFC som ikke duger på andet end apple produkter, er da ikke værd en ting.

designet, ligner en anden mobil til den store gulmedalje...

Havde Apple kommet med nytænkning og nyheder som de gjorde under Steve Jobs tid, så ville jeg klappe... men det er ikke meget nyt i det de kommer med i dag.

Derfor forstår jeg ikke hvordan en mobil, kan få så god karakter.... uden at det er noget nyt i det... specielt til den pris de sælges til i dag. Kan jo næsten købe en mac pro for samme pris af en mobil (til sammenligning, så kører deres bærbare meget godt).

Her er en sammeligning af HTC One m8 og iPhone 6... kan i se ligheden?
http://images.gizmag.com/inline/iphone-6-vs-htc-one-m8-1.jpg

33 28
Kim Rene Jensen 16-10-2014 14:08:55

Tja... bedømmelsen og undskyldningerne for Apples kompromisser var vel forventede, så intet nyt her. Rent teknologisk er Iphone dog uden nogen tvivl nu bagefter de bedste Androids og Windows smartphone (også selvom de er halvt år ældre end Iphone 6), og Apples NFC implementering med Apple Pay er en stor joke.... og den bliver også ændret, når bankerne og mange flere kommer med deres egne NFC apps til Android og Windows.

25 16
Peter Lyck 16-10-2014 12:58:40

Den store anmeldelse, og det er tydligt det er iphone.

Når jeg selv opsumerer plusser og minusser:

Plusser:
Design
Apple er ikke gået med i det nye megapixelsræs med skærme
Kameraet(medmindre Digiboy har ret)

Minusser:
Ingen store overordnede nyheder(igen). Hvis man tænker på Apples pengetank så kan det undre at langt mindre firmaer kan levere langt flere nyheder
Prisen, især set i forhold til hvor lidt der er sket
Apple Pay, apple kommer med en ny service som måske kunne være stor, men fordi den er forbeholdt deres egne produkter, så bliver det lidt ligegyldigt
Stor telefon i forhold til skærmstørrelse
Som tidligere nævnt, så har de ikke udnyttet den større skærm til noget nyt

Fortjener den nye iPhone så bundkarakter, langt fra, men topkarakter for en telefon er ikke vil mere og som anmelderen kalder dyr, det giver ingen mening. Et produkt der kaldes dyrt bør aldrig få topkarakter, for som læser opfatter man dyrt som noget hvor man måske ikke helt får hvad man betaler for.

37 23
Digiboy 16-10-2014 12:45:40

Har nævnt det før i en anden tråd...

Men de fine videoer der er lagt op, der hakker det da helt vidt meget når bilerne kommer forbi...
Ser det også tit på TV2 News at de har billeder der hakker ved panorering.

Nu er jeg ikke nørd, men jeg tror ikke at det min PC /TV der gør det, eller måske det bare kvaliteten fra IP 6, eller er det redigeringen af videoen der er gået gal...

Anyway hvis det er IP 6 der optager sådan, så er det skidt i min optik...

12 13
Daniel Hald 17-10-2014 13:30:41

Hej Digiboy,

Vi har lavet lidt om på vores embedding af videoer nu. Det burde give et bedre resultat. Den hakker i hvert fald hverken på min PC og smartphone nu. Så test gerne selv og meld tilbage :-)

Mvh
Daniel
Mobilsiden.dk

4 0
Digiboy 17-10-2014 21:15:55

Hep hep.. ser ok ud nu takker ;.)

0 0
Logik 16-10-2014 17:54:09

*Host* Elendigt Quicktime codec.

6 6
TF 16-10-2014 13:36:35

Det er iværtfald ikke et problem når jeg ser videoerne på en ipad (har ikke prøvet min pc)

8 7
Michael “Tello” Nielsen 16-10-2014 12:28:16

Synes det er mærkeligt at det kun er Android som bliver nævnt som rival til Apple. Ved godt at der findes langt flere Android telefoner, men alligevel.
Hvordan udnytter telefonen for resten størrelsen? Bringer størrelsen flere funktioner osv. ?

Lige umiddelbart, kan jeg ikke se hvorfor den er så speciel - en stor Apple iPhone 5 i andet design (forholdsvis) eller en lille Apple iPad, som kan ringe og sende sms'er?

14 17

Om brug af cookies