Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   LG Optimus One - mellem-mobil med nyeste Android (mobiltest)

LG Optimus One - mellem-mobil med nyeste Android (mobiltest)

Optimus One er en Android 2.2-mobil, til en ret så rimelig pris. Vi har testet LG's nyeste Android-mobil.

LG Optimus One blev præsenteret tilbage i september og er en af de første mobiler, der er født med Android version 2.2 Froyo.

Helt kort fortalt er det en rigtig god "mellem"-mobil, til en helt fornuftig pris, men med nogle helt okay specifikationer.

Med mellem-mobil mener jeg, at den ikke er et top-produkt, men helt klart heller ikke noget billigt skrammel.

Den er et rigtig godt bud på en smartphone til dem, der måske aldrig før har haft en touch-mobil, eller som bare gerne vil være med på det smarte, men ikke har det helt store behov.

Udseenede

Optimus One har et pænt design, uden på nogen måde at være prangende. Den har runde former, og en kombination af en 3,2 tommer berørings-følsom skærm og fire fysiske taster på fronten. Den kombination fungerer forrygende. Skærmen reagerer hurtigt og uden problemer, og tasterne ligeså.

Oven på Android-styresystemet har LG lagt deres egen brugerflade, der er både ok pæn (ikke lige så lækker som HTC Sense dog), og yderst velfungerende.

Hjemmeskærmene kan designes som man vil, med apps, genveje og widgets.

I menuen findes blandt andet applikationen App Advisor, der som navnet antyder kommer med forslag til applikationer, der kan købes i Android Marked. Rigtig godt tænkt, men desværre understøttes danske apps ikke pt.

Brugervenlig opsætning

Opsætningen af Optimus One er generelt ret så nem. Første gang telefonen tændes guides du igennem de fleste relevante opsætninger. 

Du kan synkronisere din Facebook med kontakter, så du under kontaktpersonen kan se Facebook-billede, status, sammen med den kontakt du har haft med vedkommende over SMS, MMS og mail.

Med Facebook- og Twitter-kontoen hentes telefonnumre og andre oplysninger på dine kontakter også ind, selvom du ikke i forvejen har det i telefonen.

SMS-beskeder

Optimus One er udstyret med det velkendte T9-tastatur, samt et fuldt QWERTY-tastatur. Begge dele fungerer fint, dog er jeg selv mest til T9, på den relativt lille skærm.

Når man skriver et ord, der ikke findes i ordbogen, trykker man på det lille plus, hvor man får lov til at tilføje ord til ordbogen. Smart er det dog ikke, at når man trykker OK får man ikke sat det ord, man lige har tilføjet ind i beskeden, men det den skrev, da man konstaterede, at den ikke kunne finde det rigtige ord. Så må man slette, og derefter skrive ordet igen, som jo nu findes i ordbogen.

Det er dog en detalje i forhold til en generelt god SMS-funktion, med samtale-visning, og Facebook-billede ud for kontaktpersonen.

Knap så smart-dial

Opkaldsfunktionen i Optimus One er ikke så smart, som man kunne ønske. Smart-dial-funktionen har nemlig nogle irritationsmomenter, og er ikke altid helt så god til at forudse, hvem jeg vil ringe til.

Vil jeg for eksempel ringe til Mona, og staver til det på T9-tastaturet, foreslår den Jonna før Mona. Hvor det altså er de SIDSTE fire bogstaver, der matcher. Det giver ingen mening, for hvorfor skulle jeg vælge at stave noget midt inde i navnet?

Men plus for, at den trods alt har smart-dial, det skal man ikke jo tage for givet.

I historikken er der ud navnet et telefonrør, som ringer direkte op. Trykkes på navnet kommer mulighederne til kontaktpersonen frem.

Ingen høretelefoner

Med mit test-sample fulgte ikke høretelefoner, så jeg har desværre ikke kunne teste musik-kvaliteten i Optimus One.

Musikafspilleren virker dog fin og overskuelig.

Med musik-widget'en kan musikken startes og spole frem i musikken, fra forsiden.

Middelmådigt til halvdårlig kamera

Kameraet i Optimus One er på tre megapixel, hvilket ikke er prangende. Det er billederne da heller ikke. Farverne er noget udvaskede.

Se eksempler på billeder taget med Optimus One i galleriet. Dog skal det bemærkes at billederne er taget en regnvåd novemberdag, hvilket ikke er optimale forhold for et kamera.

Billeder taget med LG Optimus One

Konklusion

Det her sker sjældent for en LG mobil. Men jeg er faktisk blevet ret glad for LG Optimus One. De små-ting jeg har påpeget i testen er vitterligt små-ting. Og ikke nok til at trække det samlede indtryk alt for meget ned.

LG Optimus One ligger sig i et prisleje lige over for eksempel HTC Wildfire og er på samme måde en god mellemklasses-mobil, som jeg bestemt ville anbefale. Optimus One koster cirka 500 kroner mere end Wildfire, men er også væsentlig nyere og med en nyere version af Android.

Generelt set kan man sige, at jeg på Optimus One har præcis de samme muligheder og funktioner, som på Android-topmodeller. Den har bare en mindre processor, og et dårligere kamera.

Optimus One ender på fire store stjerner, der gives til en god, solid mobil, der dog har en del mangler. Det er bestemt en mobil jeg vil anbefale.

Fordele og ulemper

+ God at skrive på
+ God integration af Facebook
+ Lækker menu og mange funktioner

- Relativt dårligt kamera
- Understøtter ikke Flash
- Ikke helt optimal smart-dial

Se også:
Web-tv: Et kig på LG Optimus One
LG Satser stort på Optimus One


LG Optimus One P500 - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Lars Wandahl 23-08-2011 16:34:18

Optimus one er lige blevet opdateret til Android 2.3.3 det har hjulpet meget på hastigheden

0 0
primestr_ 14-12-2010 00:18:06

Hej,
Jeg synes det er en god let anmeldelse i giver.
Dog vil jeg mene som standard i skal have en materiale forklaring.
Lige kort fortælle hvad den er lavet af, virker den solid, er skærmen ridsefast osv. Det er vigtigt for mange folk. I kunne eventuelt opdatere jeres specifikationsliste så der stod derinde hvad den er lavet i og det med skærm materiale.

Mvh
Juri

0 0
T 09-12-2010 16:03:01

Den er udstyret med Android 2.2, og den skulle supportere Thai.
Så er det muligt at læse og skrive Thai med den?

0 0
Thomas 30-11-2010 18:54:03

Du måtte sgu' da gerne låne nogle af mig, i og med telefonen har et standard 3"5 jack stick.

Det burde ikke være et uoverkommeligt problem, og mon dog ikke de fleste alligevel bruger deres egne fremfor dem der kommer med en telefon (med mindre de er Apple ejere).

Bredstedgade kollegiet er fedt. ;)

0 0
Nicklas 19-11-2010 19:32:20

Jeg kan se skærmen har ok mange pixels i forhold til f.eks. wildfire, men hvordan er billedkvaliteten på skærmen og er det til at se noget derpå i sollys?
Og hvordan med batteriet, kan det holde strøm?

0 0
evilguy 19-11-2010 22:12:34

Batterilevetiden er cirka en dag med moderat brug. Batterileve tiden er ikke den bedste, men bestem heller ikke den værst jeg har prøvet.

Skærmen er ganske fin og meget lysstærk, så selv sollys kan man se hvad der foregår på skærmen. Jeg vil påstå at skærmen giver mere lys og mere klare farver end den "gamle" iPhone 3GS, som har en skærm med samme opløsning. Bemærk dog at Optimus one ikke har en lyssensor, så man skal manuelt styre lysstyrken, hvis man ønsker at ændre den i forhold til de lysforhold man kommer ud for.

LGs medfølgende software til opgradering og PC-synkronisering får dog ikke høje karakterer i min bog.

Men det er en fin lille og billig Android telefon.

0 0

Om brug af cookies