Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Nokia Lumia 620 - billig Windows Phone med navigation (mobiltest)

Nokia Lumia 620 - billig Windows Phone med navigation (mobiltest)

TEST: Nokia Lumia 620 er en Windows Phone 8 mobil til under 2.000 kroner uden abonnement. Hvordan klarer den testen?

Nokia Lumia 620 (Foto: Nokia)
Nokia Lumia 620 (Foto: Nokia)

Windows Phones er for mange lig med Nokia, den nyeste Lumia-model gør blot udvalget større i de forskellige prisklasser fra Nokia. Vi ser nærmere på Nokia Lumia 620 i denne test.

Nokia Lumia 620 er den Windows Phone fra Nokia, som henvender sig mest til de unge brugere – både hvad angår pris og design. Det fortalte Nokia selv i forbindelse med præsentationen af telefonen. Det er blandt andet muligt, at skifte covers, hvilket også tidligere har været populært fra producenterne Nokia og Sony Ericsson.

 - Nokia Lumia 620 på vej på hylderne i Danmark

Der er ingen tvivl om, at Nokia er den største Windows Phone producent og også den der har langt de fleste modeller på markedet.

Mine forventninger til Lumia 620 var store, da jeg personligt synes Lumia 610 var en god og pæn telefon, til meget fornuftige penge – men kan efterfølgeren leve op til forgængerens-succes?

Kort om Nokia Lumia 620

Nokia Lumia 620 kommer med en 3,8 tommer stor ClearBlack-display skærm, 1,0 GHz dual-core Qualcomm Snapdragon S4 Plus-processor, 512 MB RAM, 8 GB intern hukommelse (kan udvides med op til 64 GB microSD-kort), NFC og korttjenesten HERE.

Skærmen har en opløsning på 800 x 480 pixels, en PPI på 246 og en vægt på 127 gram. Størrelsen på telefonen er generelt ganske god – dens fysiske mål er 115.4 x 61.1 x 11 mm.

Kameraet i telefonen er et 5 megapixels og frontkameraet er et VGA-kamera. Batteriet i telefonen er på 1.300 mAh.

CNET har lavet ti gode tips til din Nokia Lumia 620 – disse kan du finde her.

Nokia Lumia 620 (Foto: Nokia)
Nokia Lumia 620 (Foto: Nokia)

Designet – billigt legetøjs look

Nokia har tit været kendt for, at producere pæne telefoner, og blandt andet Nokia Lumia 800 har også høstet mange designpriser til producenten. Personligt tvivler jeg på, at de vil få nogen priser for Lumia 620. Foruden telefonen ser billig ud, så kan man også godt mærke det ikke er den bedste kvalitet, når den holdes i hånden.

Jeg har under hele testperioden endnu ikke mødt nogen, der har haft noget pænt at sige om telefonens design. Til gengæld er der sagt mange ikke så pæne ting.

Om den ser ligeså slem ud i de andre farver skal jeg ikke kunne sige, men den gule farve, som vi har haft til test ligner mest af alt en billig legetøjstelefon. Hvilket også er de reaktioner andre er kommet, med når vi har vist den frem.

Nokia Lumia 620 (Foto: Nokia)
Nokia Lumia 620 (Foto: Nokia)

Nokia Lumia 620 – inklusiv navigation og Nokia-applikationer

Der er ingen tvivl om, at Nokia tilbyder noget eksklusivt på deres Windows Phones i forhold til konkurrenterne.

Du får også på Lumia 620 de specielle Nokia-applikationer;, Here Transport og navigationen HERE Drive.

Så synes du disse ting er uundværlige, får du meget telefon for pengene med Lumia 620.

Systemet kører som det skal

Windows Phone er et yderst stabilt styresystem, der i den seneste version 8 kun har små bugs, og som bare fungerer og kan begejstre en, selv når man har med en telefon til under 2.000 kroner uden abonnement at gøre.

Det største problem for Windows Phone 8-platformen er fortsat, at der endnu ikke er helt samme applikationsudvalg, som til Android og iOS. Men eksempelvis med den nye ”112 app”, så man den kom til alle tre systemer samtidig, så det går den rigtige vej.

 - Applikationen til nødstilfælde
 
Facebook, som er en applikation mange benytter, er dog fortsat desværre ikke god nok. Men man vænner sig til mange ting – specielt fordi systemet fungerer godt og stabilt generelt.

Tidligere har også spil været en stor mangelvare til Windows Phone 8 telefoner, men her er også begyndt at ske noget. De populære spil Ruzzle og Temple Run har nemlig fundet vej til Windows Phone Store.

Batteriet – det er godkendt

Batteritiden på Lumia 620 er godkendt. Lige inden testen af Nokia Lumia 620 havde vi testet Huawei Ascend W1, der har sat et ekstra stort batteri i telefonen – og sammenlignes der med det, så er forskellen til at føle. Men størrelsen på batteriet er også stor – 1.300 mAh batteri sidder der i Lumia 620, mens Ascend W1 har et batteri på hele 1.950 mAh.

En dag klares dog uden problemer på Nokia Lumia 620, hvor man er online på alt. Så nogle brugere vil måske endda opleve der kan klemmes to dages batteri ud af telefonen. Det er ikke unormalt at smartphones skal lades op hver nat.

Nokia Lumia 620 (Foto: Nokia)
Nokia Lumia 620 (Foto: Nokia)

Beskeder og tastatur

Beskeder skrives på skærmtastaturet, ligesom på andre Windows Phones, og her kan der ikke klages. Tastaturet er i orden og det foregår uden de store problemer.

Skrivehastigheden kan blive hurtig, hvis man vælger at gøre brug af de ordforslag telefonen kommer med. I takt med den kender dig bedre og bedre, så kan den næsten ”gætte” hvad dit næste ord er.

Der er i Windows Phone ikke noget T9-tastatur, men et QWERTY-tastatur – og muligheden for smileys foregår hurtigt og nemt via tasturet.

Internettet virker fint

Når man først har vænnet sig til, hvordan browseren ser ud på en Windows Phone, så fungerer internettet som det skal.

Alle Windows Phones er designet med en dedikeret søge-knap nederst til højre på telefonen – dette er også tilfældet på Nokia Lumia 620. Når man trykker på ”forstørrelsesglasset”, så kommer man straks til Microsofts-konkurrent til Google, nemlig søgemaskinen Bing – her kan der så søges efter hjemmesider, billeder og lokale interesser i nærheden.

Browseren er Internet Explorer. Fra denne kan der laves ”bogmærker”, som kommer ud på forsiden som små ”tiles”, dette gøres ved at vælge ”fastgør til start”.

Kameraet fejler

Nokia Lumia 620 kommer med et 5 megapixels kamera – og storebroderen Lumia 920 har fået meget ros for kameraet, men der er et langt stykke vej for Lumia 620.

Det er muligt både at tage billeder med den fysiske kamera-tast, samt ved at klikke på skærmen, der hvor du ønsker fokus skal være lagt i billedet.

Du kan se billeder taget med Lumia 620 i galleriet herunder. Vores konklusion er, at billederne er dårlige på grænsen til håbløse.

Nokia Lumia 820 (Foto: Mobilsiden.dk)
Nokia Lumia 820 (Foto: Mobilsiden.dk)

Konklusion – storebroderen knock-outer lillebroderen

Nokia Lumia 620 kom på det danske marked i 21. marts til en vejledende pris på 1.999 kroner uden abonnement, men allerede nu er prisen faldet så den flere steder kan fås for 1.799 kroner uden abonnement – hvilket efter min mening er en mere fair pris. Du kan se de dagsaktuelle priser på Mobilpriser.dk.

Sammenlignes der med Huawei Ascend W1, som kom på markedet nogenlunde samtidigt, så får du med W1 en telefon der umiddelbart ser ud af mere. Større skærm og pænere design. Huawei Ascend W1 er klart en telefon jeg ville anbefale til de der ikke behøver navigationsdelen, eller de andre eksklusive Nokia-applikationer.

 - Huawei Ascend W1 – god Windows Phone til skartp pris (mobiltest)

Men har man behovet for de ekstra features, så kan man overveje Nokia Lumia 620. Dog vil jeg anbefale at man giver lidt ekstra penge og i stedet vælger Lumia 820, som man netop nu kan få for kun 2.220 kroner uden abonnement – se Mobilpriser.dk. Lumia 820 er et væsentligt bedre køb på stort set alle punkter.

 - Nokia Lumia 820 – ikke så lille som forventet (mobiltest)

At Lumia 820 netop nu er faldet så meget i pris gør også efter min mening ”livet meget svært for Lumia 620”. Derfor lander Nokia Lumia 620 på 3 ud af 6 stjerner. Da Lumia 820 udkonkurrerer den. Jeg ville derfor ikke råde nogen til at købe Lumia 620, men i stedet bruge et par hundrede kroner mere og få Lumia 820. Og vil man have en Windows Phone i prislejet 1.500-2.000 kroner så skal man se nærmere på Huawei Ascend W1.

Det skal dog siges, at telefonen havde fået 4 stjerner hvis prisen kan findes til omkring 1.500 kroner.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Kren Jensen 04-05-2013 22:01:31

Køb en Lumia 820

0 0
Alfix 04-05-2013 20:09:33

Syns det er utroligt hvor ringe den her anmeldelse er. Ikke nok med at den har taget enormt lang tid om at komme paa bordet (ved godt i har andet at lave). Men... 80% af denne "opsaetning" er bare en gen-opremsning af specsene. Og resten... huha.... Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige.

Hvad for en planet kommer Mobilsidens anmeldere fra? Lumia 620 besidder umiskendeligt et simpelt tilgaengeligt design og en solid bygnings-konstruktion, det kan der ikke argumenteres imod. Om noget andet minder den om Ipod classic design i sin tilgaengelighed og den er da absolut ikke daarligt designet.

"Jeg ville heller ikke turde bruge den i udlandet" ????? Hvad er det for noget at sige? Virkeligt det mest bizarre jeg har hoert nogen sige i en anmeldelse af en telefon i lang tid.

"Når man trykker på ”forstørrelsesglasset”, så kommer man straks til Microsofts-konkurrent til Google, nemlig søgemaskinen Bing – her kan der så søges efter hjemmesider, billeder og lokale interesser i nærheden."......???? Ja! Det er en Windows Phone. Var der tvivl inden i begyndte.

Jeg orker simpelthen ikke refse resten.... Jeg vil heller sige det saan her.

Jeg ved virkelig ikke hvorfor jeg besoeger dette site. Og jeg er da ogsaa gaaet saa langt at slette mit bogmaerke.... Jer og Beep... I er da efterhaanden helt ude i hampen med jeres "meninger".

:(

1 0
Peter Frederiksen 04-05-2013 20:09:24

Jeg havde ikke forventet at priserne på WP8 ville falde så hurtigt...

HTC 8S 1.850 KR. (2699 KR)
Lumia 820 2.220 KR. (3699 KR)
HTC 8X 2.500 KR. (4299 KR)
Ativ S 2.999 KR. (4199 KR)
Lumia 920 S 3.500 KR. (4899 KR)
(lancerings pris)


http://www.elgiganten.dk/catalog/mobil-gps/dk_mobiltelefoner/mobiltelefoner?SearchParameter=%26%40QueryTerm%3D*%26CategoryUUIDLevel2%3DF1QKeQuvEQkAAAEn4wN94OGk%26ManufacturerName%3DHTC_or_HUAWEI_or_Nokia_or_Samsung%26Type%2Boperativsystem%3DWindows%2BPhone%2BOS%2B8%26discontinued%3D0%26online%3D1%26%40Sort.ProductListPrice%3D0

0 0
Jesper 03-05-2013 12:44:55

Nu har jeg selv været i berøring med den grønne version af denne telefon og må sige at designet er ganske fint - om byggekvaliteten lader lidt tilbage at ønske. Men alt i alt langt lækrere end den lidt klodsede 820'er.

Dog er softwaren grundlæggende i stykker og Nokia nægter at tage ansvar for det. Eksempelvis kan telefonen ikke håndtere at skifte mellem data og wifi-forbindelse - men vælger altid at bruge dataforbindelse. Et hæftigt dataabonnement er derfor et must.

Jeg ville heller ikke turde bruge den i udlandet, da den sandsynlgivis ikke kan skelne mellem hvornår den er på hjemmenettet og hvornår den roamer.

0 0
Allan 03-05-2013 13:08:02

Jeg ville heller ikke turde bruge den i udlandet, da den sandsynlgivis ikke kan skelne mellem hvornår den er på hjemmenettet og hvornår den roamer.


Det er måske lige en tand for langt ude af en tangent det her - en advokat i en amerikansk tv-retssag ville straks udbryde: "Speculation!!!" og få medhold. Hvis du ikke har prøvet det (og det har du tilsyneladende ikke), hvordan kan du så konkludere, at den sandsynligvis ikke kan skelne mellem hjemmenettet og et roaming netværk. Er det ud fra dine erfaringer med, at den ikke kan skifte til et wifi-netværk? I så fald skal der nok lidt mere info på den del...

I øvrigt har jeg haft et lignende problem med ikke at ville skifte til wifi-netværk på en Samsung Omnia W med WP7.5. Og Samsung var tilsyneladende også ligeglad... Denne Samsung klarede dog det med roaming fint (jeg bor ved grænsen hvor der er 3 danske netværk og 4 tyske, så jo, jeg har testet det...).

0 0
Jesper 03-05-2013 16:26:13

Det er bestemt kun spekulation fra min side, det fremgår også af mit indlæg.

Kernen er bare at jeg ikke har tiltro til softwaren i mobilen - og Nokia (og Samsung) vil åbenbart ikke tage ansvar for det. Det er simpelthen uacceptabelt.

Hvis de så i det mindste ville erkende problemet og love at fikse det - men ikke engang det gider de.

Den smarte telefon har i dag fået adgang til at suge direkte på vores konto - og det er en tillidserklæring fra os som brugere. At den bruger de ressourcer den har fået tildelt på en smart måde.

Jeg kan bare konstatere at det kan Nokia 620 ikke - og sandsynligvis heller ikke andre Windows Phones.

0 0
Allan 03-05-2013 19:57:10

OK, men der er nu et langt spring fra dine spekulationer til at Windows Phone som helhed ikke fungerer som smartphone OS, som du jo nærmest postulerer.

Både min Lumia 800 og Lumia 900 håndterer det med wifi-netværk helt perfekt og jeg vil tro (det er spekulation fra min side) at der havde været lidt mere opmærksomhed omkring det, hvis Windows Phone generelt ikke kunne håndtere skift til wifi-netværk - dine og mine enestående erfaring kan jo være relativt enestående og skyldes en kombination af ukendte faktorer.

Så jeg accepterer at Windows Phone ikke er noget for dig, men du kan altså ikke generelt erklære det fuldstændig uanvendeligt som smartphone OS på baggrund af det.

End of story fra min side.

0 0
Rasmus Røge 03-05-2013 10:09:49

Jeg har noget pænt at sige om designet, jeg synes faktisk det er meget vellykket! En pæn kompakt lille telefon der er billig og kører flydende. Gad også godt vide hvem du havde spurgt! :-)

Udover CNET så roser engadget og gsmarena også telefonen meget.

http://www.engadget.com/2013/02/07/nokia-lumia-620-review/

http://www.gsmarena.com/nokia_lumia_620-review-885.php

Jeg forstår ikke helt konklusionen 3/6 i den her anmeldelse, men det er ikke første gang på det her site.

0 0
Mobilsiden 03-05-2013 11:53:52

Hej igen,

Jeg skriver lige nærmere om hvem jeg har spurgt til dig også, ligesom jeg gjorde til Kongand.

Jeg har haft Nokia Lumia 620 i små 14 dage som min primære telefon - og de der har kommenteret har været alt fra en pige på 11 år (der ønsker sig en mobiltelefon) til voksne mennesker på 40+ (der ikke er i mobilbranchen)...

Det er jo altid en smagssag, men ja hvad Engadget og GMSArena har at sige om en telefon er jo deres mening. Som jeg også skriver, så ødelægger "Lumia 820" det også lidt - da den er blevet så billig hos blandt andet Elgiganten, at jeg ikke ville anbefale nogen at købe Lumia 620.
Den er efter min mening for dyrt prissat i forhold til hvad der ellers er på markedet - og mht. designet så synes jeg Lumia 610 var en rigtig pæn telefon desværre kan jeg eller de jeg har mødt i de 14 dage ikke kunne sige det om Lumia 620.

0 0
Søren Resbo 03-05-2013 17:48:36

Jeg synes det ville være rigtig fint hvis i lige pointerede hvorfor 820 er et bedre køb.
Når man får fri navigation med til, som kan bruges offline, synes jeg personligt det er en voldsomt billig og fed telefon. Det kan ikke trække ned, fordi I/du synes at et er overflødigt. Man må sgu tage det hele med, når man anmelder..

0 0
John 03-05-2013 12:23:41

Nu er gul så IMO også en utrolig hæslig farve til en mobil, der mest af alt signalerer billig discount. Det gælder også Lumia 620.
Jeg kunne forestille mig de fleste vil synes gul er en hæslig farve til en mobil, mens enkelte vil synes det er meget fedt. Personligt kender jeg ingen der ejer en gul mobil. Havde det været den sorte model, som langt de fleste nok også vil vælge, havde reaktionerne sikkert været anderledes. Så der kan vist ikke konkluderes ret meget når det kommer til stykket.

0 0
John 03-05-2013 09:58:48

Hos CNET kan man jo så samtidig læse deres, IMO, mere seriøse anmeldelse af Lumia 620:
http://reviews.cnet.co.uk/mobile-phones/nokia-lumia-620-review-50010323/

0 0
Alfix 04-05-2013 20:10:41

;) Agreed!

0 0
Kongand 03-05-2013 09:46:10

"Jeg har under hele testperioden endnu ikke mødt nogen, der har haft noget pænt at sige om telefonens design. Til gengæld er der sagt mange ikke så pæne ting."

Her ville artiklen have været lidt skarpere (imo), hvis du havde nævnt testperiodens længde samt hvilken type mennesker, der havde kommenteret på telefonen. Var det kun dine kolleger, der må forventes at have en mere professionel tilgang, eller var det også "folket på gaden" og familie, der måske ikke ved helt så meget om smartphonemarkedet og har andre premisser at gå ud fra?

0 0
Mobilsiden 03-05-2013 11:51:00

Hej Kongand

Jeg har haft Nokia Lumia 620 i små 14 dage som min primære telefon - og de der har kommenteret har været alt fra en pige på 11 år (der ønsker sig en mobiltelefon) til voksne mennesker på 40+ (der ikke er i mobilbranchen)...

0 4

Om brug af cookies