Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   4G LTE kan koste danskerne dyrt - ekstra regning på vej til forbrugerne

4G LTE kan koste danskerne dyrt - ekstra regning på vej til forbrugerne

4G LTE er allerede godt på vej ud i Danmark, men når 800 MHz nettet kommer, giver det en ekstra regning til danskerne.

4G LTE dækkes allerede af Telia og TDC i større dele af Danmark og flere og flere danskere kan få gavn af lynhurtigt trådløst internet.

Telia der allerede nu dækker mere end 75 procent af den danske befolkning, kan sammen med de andre teleselskaber snart byde ind på 800 MHz frekvensen, der skal være med til at sikre bedre dækning i blandt andet udkants Danmark.

Der ser dog ud til at være én ulempe ved den nye frekvens. Som vi tidligere har skrevet om kan det ende med, at man som forbruger skal ud og investere i nyt TV.

Nu er det så kommet frem at udskiftning af TV’et alene ikke sikrer dig en forstyrrelsesfri tv-udsendelse, det skriver DR.dk.

Den nye frekvens kan nemlig også gå ind og forstyrre ”utætte” antennekabler og stik, altså hvor isoleringen ikke er god nok. 
Og der er her ikke kun tale om problemer hos dem med egen antenne, også i lejligheder tilsluttet fællesantennen. I alt op imod en halv million danske hustande kan få problemer når nettet kommer online i løbet af 2013.

Danskerne får regningen

- Ifølge Knud Erik Skouby, professor i telekommunikation ved Aalborg Universitet. ”Vil forstyrrelsen af tv-signalet blandt andet afhænge af, hvor tæt man bor på en af de kommende 4G-sendere og hvilket antenneudstyr man har.”

Og prisen på nyt udstyr der kan modstå den nye frekvens ligger imellem et par hundrede kroner og op til flere tusinde kroner. Det mener forbrugerrådet ikke er fair overfor danskerne at skulle betale, det burde den danske stat betale for, ”Alle seere bør holdes skadesløse, siger seniorkonsulent i Forbrugerrådet Martin Salamon.”

- Det er og bliver i vidt omfang kvaliteten af udstyret og installationerne hjemme hos den enkelte borger, der er afgørende for, om modtagelsen af tv bliver forstyrret, siger erhvervsministeren Ole Sohn.

Og mener dermed det er rimeligt at det er den enkelte dansker der står for udgiften.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Per 13-04-2012 20:31:03

forbrugerne har allerede betalt

0 0
drumme 13-04-2012 11:16:27

Ole Sohn er jo helt ude og skide på det punkt. det kan jo aldrig være forbrugerne som skal betale, når den danske stat vælgere at sælge frekvensen til teleselskaber.

0 0
Kim 13-04-2012 11:29:53

Hvorfor er det teleselskaberne der skal betale for dine dårlige installationer?

0 0
Lars Rander 13-04-2012 09:43:05

- men det forvirrer temmelig meget når i bruger betegnelserne 4G og LTE i flæng. Kunne i ikke vænne jer til at bruge den korrekte betegnelse, i stedet for at hoppe med på teleselskabernes vildledning af kunderne?

0 0
Kim 13-04-2012 11:29:09

Det er kun dig, LTE er 4G nu om dage. Det er længe længe siden det ikke var accepteret som 4G...

0 0
Simon Iversen 13-04-2012 11:11:50

Det er kun dig.
Det er godkendt af forbrugerrådet at kalde det 4G LTE selvom dette rent teknisk ikke er korrekt.

0 0

Om brug af cookies