Android O udkommer i letvægtsversion

Googles Android Go er en light-version af Android der skal gøre billige smartphones endnu bedre.

Android O udkommer i letvægtsversion

Mens Google og deres Android-styresystem for nyligt kunne bryste sig af at være udbredt til over 2 milliarder enheder, er selskabets fokus nu vendt mod at indlemme de næste to milliarder mennesker i Android-universet.

Her kræver det dog, at Android-smartphones kan fungere på selv meget billige enheder, hvor manglende RAM, regnekraft, netværksdækning og lagerplads giver udfordringer til det stadigt mere komplekse Android-styresystem.

Til formålet lancerer Google Android Go – en nedskaleret version af Android som fungerer med enheder med under 1GB RAM. Selve systemet og de medfølgende applikationer vil samtidigt være optimeret til at bruge minimalt med data og understøtte så mange sprog som muligt.

Se også:  Ny betaudgave af Android O: Her er de største nyheder

Google Android Go
Android Go vil give mange muligheder for at begrænse dataforbruget. Foto: Google

Begrænset, men også rig på offline muligheder

Det vil kun være en del af de eksisterende Android-apps der vil kunne afvikles på Android Go, for Google stiller strenge krav til at apps maksimalt må fylde 10 megabytes, skal fungere i offline-tilstand og kunne afvikles gnidningsfrit på langsomme smartphones.

En sådan app kunne være Googles YouTube Go – en letvægtsvariant af YouTube som er særligt tilpasset til at begrænse dataforbruget.

App’en har en preview-funktion, så du slipper for at spilde data på at se en uønsket video. Når din ønskede video er fundet, kan du på forhånd vælge i hvilken kvalitet videoen skal hentes og du kan samtidig vælge at hente den til senere offline-brug. Du kan endda dele en video trådløst mellem to enheder – helt uden behov for trådløse netværk.

Android Go vil udkomme omkring samme tidspunkt som Android O. Google erklærer her samtidigt, at samtlige af deres fremtidige Android-versioner også vil udkomme i en ’Go’-udgave.

Læs også:  YouTube Go: hent dine videoer og brug dem offline

Mere til historien

Siden vi publicerede denne nyhed er der kommer nyt i sagen. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. 18/5/2017 gik vi et spadestik dybere og bragte fortællingen Google Fotos ræser fra nul til en halv milliard brugereKlik her for at læse den påfølgende artikel.. Vi følger op på temaet. Læs de seneste nyheder her.