Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Android-producenter gearer ned forud for iPhone 7-lancering

Android-producenter gearer ned forud for iPhone 7-lancering

Når salget af iPhone 7 skydes i gang, går det hårdt ud over producenterne af Android-telefoner, der ifølge et analyseinstitut må skrue ned for produktionen.

Her ses et kvalificeret bud på, hvordan iPhone 7 Plus kommer til at se ud.
Her ses et kvalificeret bud på, hvordan iPhone 7 Plus kommer til at se ud.
Foto: Martinhajek.com

Ingen overgår Apples iPhone, når det gælder hvilken smartphonemodel der sælges flest af. Det enorme salg af iPhones, der pludselig finder sted i slutningen af 3. kvartal og igennem 4. kvartal, kan tydeligt mærkes hos de andre producenter af Android-telefoner.

Fra kilder i industrien lyder det ifølge analyseinstituttet Digitimes, at mange producenter af Android-smartphones, primært kinesiske, er nødsaget til at skrue ned for bestillingerne af chips (integrerede kredsløb), fordi lagerbeholdningen af komponenterne så småt er begyndt at hobe sig op forud for Apples lancering.

Med færre chips må også et færre antal producerede og i sidste ende solgte smartphones formodes at følge.

Læs også: iPhone 7-priser lækket: Her er de mulige danske priser

Det forlyder endvidere, at andre producenter er mere afventende med at skrue ned for produktionen, men fortsat holder vågent øje med, om det er nødvendigt af hensyn til, at produktionen og salget tidsmæssigt falder sammen med udgivelsen af iPhone 7 - noget der kan koste dyrt.

Det er dog ikke sådan, at iPhone 7 rydder al salg af konkurrerende smartphones på markedet. Blandt andet Samsung er klar med en Galaxy Note 7 forud for lanceringen af den næste iPhone, der skal tage konkurrencen med netop denne. Huawei er også på vej med en ny smartphone i starten af september, lige som Lenovos Moto Z-smartphones med al sandsynlighed lander i butikshylderne sidst på året.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies