Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple trækker iOS 8.0.1 tilbage [UPDATE]

Apple trækker iOS 8.0.1 tilbage [UPDATE]

Den seneste opdatering af iOS 8 fik ikke mange dage, inden det blev trukket tilbage på grund af store fejl

Opdateringer skal enten udvide funktionaliteten, ellers skal de løse problemer, men for Apple har den seneste opdatering af iOS 8 faktisk skabt flere alvorlige problemer. Mange brugere verden over fortæller eksempelvis, at de ikke kan finde et mobilnet.

Læs også: iPhone 6 skaber smuglermarked

De to nye iPhones, iPhone 6 og iPhone 6 Plus, er sårbare over for den nye opdatering, så planlægger man at stå i kø i aften efter en af dem, må man vente med at opdatere til iOS 8.0.2 kommer ud. Det ser dog ikke ud til, at ældre iPhones oplever problemer.

Apple har trukket opdateringen tilbage, så det ikke er muligt via de konventionelle kanaler at få den fejlbehæftede software ned på sin nye iPhone 6.

Læs også: iPhone 6 Plus i lommen kan være risikabelt

Ud over problemer med at finde et netværk, så telefonen rent faktisk kan bruges til at ringe fra, så er der også rapporteret om problemer med TouchID.

Til The Verge siger en talskvinde fra Apple, at man aktivt undersøger sagen, og at man i mellemtiden har trukket iOS 8.0.1-opdateringen tilbage. Apple vil informere yderligere, så snart det er muligt for dem.

[UPDATE] - Apple undskylder

Til The Verge undskylder Apple over for de kunder, der har installeret den nye opdatering og oplevet problemerne.

"Vi undskylder for den store ulejlighed, som brugerne har oplevet, og vi arbejder døgnet rundt på iOS 8.0.2 med en løsning på problemet. Vi vil udgive den, så snart den er klar, inden for de næste par dage," siger en talsperson fra Apple.

Dermed ser det ud til, at morgendagens iPhone 6- og iPhone 6 Plus-ejere og resten af iOS-brugerne kan se frem til en opdatering inden for kort tid.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Shawn S. Ø 26-09-2014 07:17:13

Det er lidt sørgeligt Apple hver gang de lancere de store opdateringer ikke er grundige nok.med 8.0 oplever jeg også ofte problemer og det er da blevet til en del genstarter på min iPad.

0 0

Om brug af cookies