Apple tror på dundrende succes: millioner af ’Watch’ på vej

Apple køber stort ind hos underleverandørerne til deres kommende smartwatch. Vil sælge 20 gange mere end nærmeste konkurrent.

Apple tror på dundrende succes: millioner af ’Watch’ på vej

Millioner af menneskers håndled skal prydes af et æble-Watch til sommer. Apples bud på en wearable er ikke frigivet endnu, men ifølge WSJ.com bestiller mærket med æblet stort ind, for at møde en kæmpeefterspørgsel.

Kilder fra Apples forsyningskæde beretter, at der er bestilt 5 til 6 millioner smart-ure – tal som må vække misundelse hos markedets øvrige wearable-producenter. Det tog over et år, før den til dato bedst sælgende smartwatch, Pebble kunne runde et salgstal på en million styk.

Selvom Apples storindkøb overhaler Pebble, Samsung Gear og andre wearables med flere banelængder, alligevel kan indkøbet vise sig ikke række. Sidste uge anslog investeringsfonden J.P Morgan, at Apple vil sælge 26,3 millioner enheder inden udgangen af 2015. Apples lager risikerer derfor at slippe op, inden for to til tre måneder.

Se også: Swatch vil også lave smartwatch

Apple Watch WatchKit
Den billigste ‘Sports’-model forventes at blive den mest eftertragtede af Apples Watch.

Den billigste vil sælge bedst

I modsætning til Apples iPhone- og iPad-forretning er det den billigste begyndermodel der spås størst succes. Ordren er fordelt på Apples tre modeller, hvor den billigste ’Sport’- model vil udgøre halvdelen af produktionen.

Den finere ’Watch’ vil tegne sig for omtrent en tredjedel af leverandørernes output. Det dyreste Apple Watch ’Edition’ vil tegne sig for resten af produktionen, men vil markere sig med sin konstruktion i 18 karats guld.

Se også: Apple Watch blandt årets opfindelser

Prisen for Apple Watch ’Sport’ vil begynde ved 349 USD, eller omtrent 2300,- kroner før told og afgifter. Der er ikke kommunikeret nogen pris for Watch og Watch ’Edition’. Den dyre guld-variant rygtes dog til at blive blandt Apples dyreste produkter nogensinde til mellem 20.000 og 30.000 kroner.

Lanceringen af Apple Watch vil foregå i april.

Seneste nyt i sagen

Historien er stadig aktuel. mobilsiden kunne ikke slippe historien. 11/2/2015 gik redaktionen videre og fulgte op med en artikel omkring Apple truer case-producenter til stilhed – Læs mere her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for sidste nyt i sagen..