Apples nye miljømålsætning: 100% genbrug

Apple lægger ambitiøse miljømål for dagen i deres årlige miljørapport. Fremtidige iPhone vil bestå af 100% genbrugsmaterialer.

Apples nye miljømålsætning: 100% genbrug

Din kommende, nye, iPhone, bliver måske ikke så ny endda – for selskabet vil i fremtiden satse udelukkende på genbrugsmaterialer i den fremtidige produktion.

Det er den målsætning Apple lægger for dagen i selskabets årlige miljørapport ’ Environmental Responsibility Report’. Her udstikker selskabet en kommende retningslinje for Apple som virksomhed: der skal ikke udvindes nye råmaterialer i selskabets fremtidige drift.

Selskabets forpligter sig dermed på kun at benytte blandt andet genbrugsaluminium, -kobber, -tin og tungsten i kommende Macs og i-enheder.

Se også:  Apple bringer “iPad-genbrugsservice” til Europa

Usikkerhed om hvordan målet skal nås

De ambitiøse miljømål vil udfordre selskabet, hvilket Apple vicepræsident for miljøinitiativer, Lisa Jackson påpeger til Vice News.

”Her gør vi noget uvant for selskabet – vi giver os en målsætning, uden at være sikre på, hvordan målet skal nås […] Derfor er vi også lidt nervøse, men vi er samtidig overbeviste om vigtigheden at tage skridtet mod bæredygtighed. Det er noget som industrien som helhed bør gøre.”

På visse fronter er Apples mål allerede ved at være i hus. I den nyligt udgivne rapport kan det læses, at selskabets faciliteter opererer med 96 procent grøn energi.

Særligt målsætningen om ikke at benytte sig af nyudvundne råmaterialer kan dog skabe udfordringer, men også muligheder.

Hos miljøorganisationen Greenpeace vurderer senioranalytiker Gary Cook at ”skiftet til 100 procent genbrugsmaterialer er ambitiøst og sætter samtidig fokus for behovet for at forhindre og minimere forurening fra tech-sektoren, som er et signifikant problem for både miljø og helbred”.

Læs også:  Apple driller Samsung for mindre miljøbevidsthed

Cases viser vejen

Til at imødekomme målet, peger Apple i rapporten på, at en helhedstænkning forbundet med mange små delmål der skal til.

Til at illustrere skiftet, har Apple produceret en stribe videoer der viser, hvordan bl.a. solceller kan fungerer i samspil med lokal fødevareproduktion og hvordan kunstig sved kan gøre produkter mere bæredygtige.

Klik herunder for at se Apple fire cases:

Historien forstsætter

Næste fortælling om sagen kan også være interessant. mobilsiden kunne ikke lade være. 19/4/2017 publicerede redaktionen en nyhedsartikel med fokus på Populære Apple-apps bliver nu helt gratis – Artiklen kan du læse her. Få også seneste nyt om emnet her..