Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   HTC Desire 510: budgetvenlig mobil med ny motor

HTC Desire 510: budgetvenlig mobil med ny motor

HTC introducerer i dag en budgetvenlig telefon med lynhurtig 4G og en ny processor-platform.

Skal der fut i datatrafikken uden at satse overtrækket er HTC’s nye Desire 510 et godt bud. HTC Desire kombinerer Cat 4 4G/LTE sammen med mere processorkraft end budget-rivalerne.

Mobilen afløser HTC Desire 500 vil nu byde på et større 4,7” display med en opløsning på 854x480, alt sammen pakket ind i et nyt plastkabinet. Foto optages med det 5MP store kamera, eller det frontvendte VGA-kamera.

Først med ny platform

Ud fra teknikbladet er HTC Desire 510 meget lig HTC Desire 610 under motorhjelmen. Men HTC er her først med Qualcomms Snapdragon 410 – en platform som overhaler Snapdragon 400 med sin opdaterede ARM A53 arkitektur.

Læs også: HTC Desire 500 - billig og driftssikker, men med udfordringer [TEST]

Det er stadigt tale om en quad-core på 1,2 Ghz med 1GB RAM, men sammen med den nye Adreno 306 grafik bør den, om end teoretisk, give mellemklasse-rivalerne baghjul. Der medfølger 8GB lagerplads og 50GB Google Drive-lager. Et micro-SD kortlæser kan udvide lageret med yderlige 128GB.

Softwaren deles med HTC’s dyrere telefoner. Det er Googles Android KitKat der udgør styresystemet sammen HTC’s Sense. Desire 510 vil også være kompatibel med HTC’s smarte Dot View flip-covers.

Læs også: HTC Desire 610: Mellemklassens nye plastikkriger [TEST]

Prisen er endnu usikker, men placeringen nederst i HTC’s portefølje hvor Desire 500 tidligere lå, lægger op til en skarp pris. HTC’s pressemeddelelse slår også fast, at prisen bliver overkommelig.

Den endelige lancering er endnu ikke fastlagt, men HTC Nordic bekræfter at Desire 510 vil ramme handlen i tredje kvartal. HTC Desire vil komme i to farver: hvid eller mørkegrå.

Specifikationer HTC Desire 510

Mål: 140x70x10, 158 gram
Display: 4,7 tommer, WVGA-opløsning, 208 PPI
Kamera: 5 MP kamera , 0,3 MP frontkamera
Ydelse: Snapdragon 410 quad-core 1,2 Ghz, Adreno 306 grafik, 1GB RAM
Lagerplads: 8GB + op til 128GB micro-SD
Batteri: 2100 mAh udskifteligt
Software: HTC sense og Android KitKat 4.4
Øvrigt: fås i hvid eller mørkegrå

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

odbasso 27-08-2014 15:05:52

Det er måske værd at nævne, at htc desire 510 også er den første htc, der kan køre 64 bit ? (:
Ifølge den her artikel: http://www.androidpolice.com/2014/08/26/htcs-new-desire-510-is-the-companys-first-64-bit-capable-phone-thanks-to-the-snapdragon-410/

0 0
Niels de Boissezon 28-08-2014 10:01:16

Der findes flere varianter af Snapdragon 410 både med og uden 64 bit support. Jeg har kontaktet HTC for at få uddybet hvilken version der her er tale om - men ikke fået svar endnu.

Desuden skal den lige have Android L før 64-bit bliver aktuelt da KitKat ikke understøtter 64-bit.

Venligste hilsener,
Niels /mobilsiden.dk

0 0
Thomas Larsen 28-08-2014 10:28:35

Ifølge Qualcomm selv er der kun én Snapdragon 410 SKU på nuværende tidspunkt.

0 0

Om brug af cookies