Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sony og Microsoft ryger ud blandt de 10 største producenter

Sony og Microsoft ryger ud blandt de 10 største producenter

Sony og Microsoft er ikke længere blandt de 10 største producenter af smartphones, viser en ny undersøgelse.

Det går ned ad bakke for japanske Sony og amerikanske Microsoft, når det gælder antallet af solgte smartphones i 1. kvartal af 2015. Det viser en ny undersøgelse, som tidligere direktør i Nokia, Tomi Ahonen, jævnligt foretager.

Undersøgelsen viser ikke endelige tal, men er i stedet for forudsigelser fra Tomi, som til gengæld har tradition for at ramme ganske tæt.

Læs også: Samsung overhaler Apple i antal solgte smartphones

Med 8,5 millioner solgte smartphones i januar, februar og marts måned er det ikke nok for Sony til at fastholde sin position i top 10-listen for producenter, der sælger flest smartphones.

Sonys markedsandel var i 4. kvartals opgørelse fra sidste år på 2,3 %, men er nu blevet så lav, at den tælles med i "Andre"-opgørelsen, som udgør cirka en fjerdedel af alle solgte smartphones.

Læs også: Android og iOS dominerer salget af smartphones

Det samme gælder for Microsoft, som dog opnåede et lidt højere salg end Sony, fortæller han. Det er alligevel ikke nok til at snige sig op på en 10. plads, for den snupper en ny kinesisk producent, Vivo, som for første gang indtager denne plads.

Samsung generobrer 1. pladsen fra Apple

Apple kunne i 4. kvartal sidste år prale af at have indtaget 1. pladsen efter et højt salg af iPhone 6 og iPhone 6 Plus. Den plads overtager Samsung nu, efter Apples salg er faldet forud for lanceringen af den næste iPhone 6s og 6s Plus til den kommende WWDC-event.

Læs også: Windows Phone og iOS går frem i Europa - Android tilbage

Samsung opnår ifølge denne undersøgelse et salg på 82,8 mio. smartphones, hvilket kan omsættes til en markedsandel på 24,3 % eller næsten en fjerdedel.

Det stemmer over ens med den første kvartalundersøgelse, som Reuters bragte fra analyseinstituttet Strategy Analytics.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies