Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   TAG Heuers Android Wear-smartwatch bliver en dyr sag

TAG Heuers Android Wear-smartwatch bliver en dyr sag

Den schweiziske urfabrikant, TAG Heuer, gør til november sit indtog på smartwatch-markedet med et ur til 9400 kroner.

TAG Heuer har allerede offentliggjort sine planer om at komme på markedet for smartwatches med hjælp fra Google og Intel, og nu åbner det schweiziske firma op for flere detaljer om projektet.

Læs også: TAG Heuer allierer sig med Intel, Google om smartwatch

Direktør i TAG Heuer, Jean-Claude Biver, fortæller til Bloomberg, at firmaets luksuriøse Android Wear-ur bliver en relativ dyr sag til $1.400 svarende til 9.400 danske kroner. Uret vil komme på markedet til oktober eller senest november, men i hvilke lande, er endnu uvist.

Foruden det store prisskilt vil uret udmærke sig ved at have en batteritid på omkring 40 timer, som er væsentligt bedre end de 18 timer, som Apple garanterer ved brug af Apple Watch.

Håber at kunne snuppe kunder fra Apple

Direktøren ser også gerne, at Apple får langet masser af Apple Watches over disken på trods af at være en af de nærmeste konkurrenter.

”Jeg håber, de sælger millioner og millioner af dem. Jo flere, de sælger, desto større er chancen for, at få personer ønsker noget anderledes og kommer til TAG Heuer,” fortæller han ved den officielle åbning af en Hublot-butik i Dubai Mall.

Læs også: Beyoncé viser eksklusivt Apple Watch Edition i guld frem

Det tyder da også på, at det bliver tilfældet. Apple oplever nemlig stor interesse for sit smartwatch og har svært ved at følge med efterspørgslen pga. produktionsproblemer – og med et prisskilt på op til 134.000 kroner for det dyreste Apple Watch, får det næsten TAG Heuers kommende ur til at se billigt ud.

Her ses et lille udpluk af TAG Heuers Carrera-ure.
Her ses et lille udpluk af TAG Heuers Carrera-ure.

Bliver baseret på Carrera-urene

Ifølge Reuters bliver det nye Android Wear-smartwatch fra TAG Heuer baseret på det originale sorte ur af Carrera-typen.

Læs også: Breitling forsøger sig med et smartwatch

”Folk vil have opfattelsen af, at de bærer et normalt ur,” fortæller Jean-Claude Biver i et interview til Reuters.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies