Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Telenor vil alligevel sælge LG G2

Telenor vil alligevel sælge LG G2

Først tøvede de, men nu melder Telenor sig klar til at sælge LGs nye topmodel, der kommer til oktober.

LG G2. (Foto: John G. Pedersen).
LG G2. (Foto: John G. Pedersen).

Efter lanceringen af LG G2 valgte Telenor i første omgang, ikke at tage den nye topmodel på hylderne. Udmeldingen var overraskende, fordi de tre andre store operatører i Danmark; Telia, TDC og 3, meldte sig klar fra starten.

Telenor oplyser nu, at kunderne i deres forretninger, også vil kunne købe LG G2.

- ”Grunden til vi først melder klart ud nu er, at vi har været i tvivl. Vi har hele tiden kunnet se at LG G2 har været prissat godt, men vi må være ærlige og sige, at vi de seneste år ikke har haft så meget efterspørgsel på LG telefoner,” fortæller Mikkel Torsting, privatkundedirektør i Telenor.

- Kommentar: G2 kan blive genfødslen for LG

Han siger yderligere, at også Telenor har kunnet mærke hypen omkring LG G2 fra både presse og kunder.

- Alt om LG G2

LG G2 kommer til Danmark i starten af oktober. Prisen bliver omkring 3.500 kroner uden abonnement for modellen med 32 GB hukommelse.

Web-TV: Her kommer LG G2

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies