Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Fra i dag kan iPhone 11 og iPhone 11 Pro forudbestilles

Fra i dag kan iPhone 11 og iPhone 11 Pro forudbestilles

Så er det i dag forudbestillinger på Apples nye iPhones starter. iPhone 11, iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max kan bestilles fra i dag.

Foto: Apple

Fulgte du med i Apples event i tirsdags, så er du muligvis også interesseret i at bestille den nye iPhone 11 eller Apple Watch Series 5. Apple er netop nu ved at forberede deres butik på forudbestillinger.

Fra klokken 14:00 i dag starter dette års pre-orders på iPhone 11-serien og det nye Apple Watch Series 5. 

iPhone 11, der tager over for sidste års iPhone XR, er den billigste af de nye iPhones. Prisen starter ved 6.299 kroner, hvor sidste års udgave startede 400 kroner højere. I denne model får man Apples hurtigste chipsæt, et dobbelt kamera og en 6,1 tommer skærm.

De dyrere iPhone 11 Pro og 11 Pro max starter ved henholdsvis 8.899 kroner og 9.799 kroner, og det er med 64GB lagerplads. I den dyrere model får man blandt andet et tredobbelt kamera, en bedre skærm, større batteri, hurtigoplader og en ramme i rustfrit stål.

Køber man en af de nye iPhones, så får man desuden adgang til Apple TV+ i et år. Det lanceres den 1. november.

Udover iPhone 11-modellerne, så kan det nye Apple Watch Series 5 allerede forudbestilles. Her får man blandt andet en always-on skærm. Den vejledende pris starter ved 3.499 kroner.

Her er de fulde specifikationer på iPhone 11 og 11 Pro-modellerne

Fra i dag klokken 14:00 kan alle tre nye iPhones forudbestilles.
Fra i dag klokken 14:00 kan alle tre nye iPhones forudbestilles.
Foto: Apple

iPhone 11 er snart i butikkerne

De fleste danske teleselskaber står klar til at tage imod preorder i dag. Så er du interesseret i et eksemplar, så skal du nok være klar klokken 14. Alle de nye iPhone 11 og Apple Watch 5 lander i butikkerne den 20. september.

Her er priserne på de nye iPhones

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies