Nokia rammes af mere modvind

Samarbejdet med Microsoft er indtil videre ikke en dans på roser for Nokia. Nu angriber en fagforening selskabet.

Nokia rammes af mere modvind

Den finske fagforening “Pro” vil kræve en erstatning på 100.000 euro, svarende til næsten 750.000 kroner, per medarbejder der bliver fyret i forbindelse med Nokias samarbejde med Microsoft.

Op til 6.000 Nokia-jobs i Finland kan blive ramt af nedlægninger efter samarbejdet. Det er hele 40 procent af hele medarbejderstaben i den finske afdeling.

Samtidig rammes Nokia af en storm af konspirationsteorier omhandlende topchefen Stephen Elop og hans tidligere stilling hos Microsoft.

Imens har Nokia-aktien mistet over en femtedel af sin værdi, angiveligt fordi investorerne ikke kan se kortsigtet profit i samarbejdet med Microsoft.

Det så afslutningsvis også ud til, at Nokia kunne blive ramt af et internt kup ved næste generalforsamling. Det såkaldte “Plan B” viste sig dog at være et fupnummer.