Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   OnePlus 6T får ny brugerflade og bedre gestures

OnePlus 6T får ny brugerflade og bedre gestures

Når OnePlus 6T bliver præsenteret den 30. oktober, kan du se frem til flere store softwarenyheder, blandt andet en ny brugerflade og bedre gestures.

Foto: OnePlus

OnePlus er snart klar med den næste smartphone, OnePlus 6T. Der har været masser af snak om, at hardwaren bliver opgraderet i form af et mindre hak i toppen af skærmen og et større batteri - dog som konsekvens af, at porten til jackstik forsvinder.

Læs også: Officielt: OnePlus 6T rammer butikkerne den 6. november

Der har dog nærmest ikke været snak om softwaren i den kommende OnePlus 6T - indtil nu, hvor OnePlus selv har offentliggjort et interview med firmaets softwareekespert Szymon K. I interviewet kommer det frem, at der arbejdes på to store softwarenyheder: En opdateret brugerflade og bedre gestures.

I dag ser OxygenOS sådan ud. I OnePlus 6T vil softwaren formentlig se noget anderledes ud.
I dag ser OxygenOS sådan ud. I OnePlus 6T vil softwaren formentlig se noget anderledes ud.
Foto: OnePlus

OxygenOS får ny og mere unik brugerflade

Siden den første OnePlus One har softwaren – i hvert fald designmæssigt – lænet sig en hel del op ad den rene udgave af Android. Det vil sige, at der senest er gjort brug af det såkaldte Material Design, og hvor der kun er foretaget minimale ændringer i forhold til hvordan softwaren ser ud på Googles Pixel- og Android One-telefoner.

Nu ser det ud til, at OnePlus vil bevæge sig væk fra det ’normale’ Android-design og i retning mod en mere unik brugerflade.

”Vi arbejder på tonsvis af spændende ting til OnePlus 6T. Vi har en helt ny brugerflade på vej, som I er nødt til at opleve selv for rigtigt at forstå. Vores mål er at udtrykke OnePlus-designsproget i vores brugerflade, hvilket vil gøre det vil den hidtil mest særskilte og intuitive version af OxygenOS,” lyder det i interviewet.

At dømme ud fra denne teaser er der altså en stor opdatering af brugerfladen på vej, så man formentlig i højere grad kan genkende softwaren som OnePlus’ på samme måde som man nemt kan genkende softwaren i en Samsung-smartphone.

Foto: OnePlus

Gestures med adgang til

En anden større nyhed i OxygenOS til OnePlus 6T bliver forbedrede gestures eller bevægelser. I OnePlus 6 er det i forvejen muligt at bruge gestures, som fungerer lidt anderledes end dem, som Google senere hen har introduceret i Android 9 Pie. I det nuværende gesture-system til OnePlus 6 er der en række begrænsninger. For det første kan man ikke skifte hurtigt mellem de to seneste brugte apps ved at dobbeltklikke på ’Seneste apps’-ikonet i navigationslinjen, men det er løst i det nye system.

”Når du svirper op i en app, vil app-vinduet følge din finger, hvilket giver en mere naturlig oplevelse. Det er også hurtigere på to punkter: med et hurtigt svirp fra bunden af skærmen mod højre side af skærmen kan du skifte mellem de seneste to brugte apps. Denne nye bevægelse er en hurtig og nem erstatning”.

Med de nuværende gestures kan man heller ikke åbne Google Assistent ved at holde hjem-knappen nede. Det er også blevet muligt med de nye gestures.

”En anden ting, som brugere ikke kunne med første udgave af bevægelserne, er hurtig adgang til Google Assistent. Derfor har vi tilføjet en ny funktion: bare hold tænd/sluk-knappen nede i 0,5 sekund for at aktivere Google Assistent”.

Forstyr ikke-funktionen får flere avancerede muligheder.
Forstyr ikke-funktionen får flere avancerede muligheder.
Foto: OnePlus

Bedre kamera og avanceret ’Forstyr ikke’-funktion

Ud over den nye brugerflade og de forbedrede bevægelser vil der også være øvrige nyheder. Et måske lige så kærkomment tiltag er, at OnePlus forbedrer billedbehandlingen i kameraet i OnePlus 6T. Telefonen ventes at komme med samme kamerasetup som OnePlus 6, så det ser ud til, at kameraet muligvis vil være i stand til at opnå bedre resultater gennem forbedringer i softwaren og forskellige algoritmer.

”Vi har også lagt meget arbejde i at forbedre kameraet bag kulisserne, så du kan se frem til at tage endnu bedre billeder (selvom jeg endnu ikke kan afsløre præcist hvad vi har forbedret. Bliv hængende!). Jeg tror, den bedste måde at lære om de nye funktioner, der kommer i OxygenOS, er ved selv at opleve dem”.

Ud over bedre kamera vil der også være mulighed for at lave avancerede indstillinger i ’Forstyr ikke’-tilstanden.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies