Rygter om Lumia 920 i ny farve aflivet

Der har floreret rygter på internettet om at Nokias topmodel, Lumia 920, også kom i farven magenta. Disse er nu aflivet af Nokia selv.

Rygter om Lumia 920 i ny farve aflivet

Der har været flere hjemmesider, blandt andet Pocketnow.com, som efter offentliggørelsen af en ny video med Spleen United og Niels Kjelstrup, Nokias danske produktchef, har skrevet at topmodellen Lumia 920, også kommer i farven magenta. Du kan se videoen herunder.

 – Nokia Lumia 920 – alt om den nye topmodel

Disse rygter er nu aflivet af Niels Kjelstrup selv.

 – ”Vi glæder os meget til at bringe Lumia 920 til Danmark, og vi vil gerne takke Spleen United for en super god og farverig video. Der har været spekulationer omkring den Lumia, som jeg har i hånden i slutningen af videoen. Det er en rød Lumia 920. I Danmark kommer Lumia 920 også til at være tilgængelig i gul, hvid og sort,” siger Niels Kjelstrup til Mobilsiden.dk.

 – Hvornår kommer Nokia Lumia 920?

Nokias topmodel forventes i butikkerne i løbet af november måned, men en præcis dato vides endnu ikke.