Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple præsenterer iPhone 6s og iPad Pro om en måned

Apple præsenterer iPhone 6s og iPad Pro om en måned

Kilder sætter nu dato på dette efterårs store Apple-event, hvor den næste iPhone 6s, 6s Plus og en ny iPad Pro ventes at blive præsenteret.

Apples to næste iPhones kan meget vel se dagens lys om præcis en måned.
Apples to næste iPhones kan meget vel se dagens lys om præcis en måned.

Mens Apple forholder sig tavse om sine kommende produkter og den dertilhørende event, er en mulig dato kommet i mediernes søgelys.

Det er anonyme kilder med kendskab til Apples planer, der mener at kende datoen for, hvornår Apple-eventen og dermed præsentationen af den kommende iPhone 6s og 6s Plus finder sted. Datoen hedder ifølge BuzzFeed onsdag den 9. september, som ligger en måned væk fra nu.

Læs også: iPhone 6s og iPhone 6s Plus får topspecifikationer

Datoen er dog meget oplagt. Især fordi det er præcis samme dag, som Apple sidste år valgte at løfte sløret for iPhone 6 og 6 Plus, Apple Pay samt Apple Watch. Datoen kan med andre også blot være et kvalificeret gæt, og rygtet bør derfor tages med et gran salt.

Foruden lanceringen af de kommende iPhones går der også forlydender om, at den længe rygtede iPad Pro på hele 12,9” endelig ser dagens lys, lige som et nyt og forbedret Apple TV også ventes at være blandt nyhederne. Netop Apple TV blev udskudt kort før Apples store WWDC-event den 8. juni i år, og derfor kan det meget vel være klar ved dette efterårs event.

På det ydre bliver der formentlig ikke de store nyheder. Det gør der til gengæld indvendigt.
På det ydre bliver der formentlig ikke de store nyheder. Det gør der til gengæld indvendigt.

Sådan bliver den næste iPhone 6s

Traditionen tro florerer der utallige rygter, når det gælder kommende produkter fra Apple, og den næste iPhone 6s og den større 6s Plus er bestemt ingen undtagelse.

Rygterne peger således på, at du designmæssigt kan forvente to iPhones, der i meget høj grad ligner de nuværende modeller, men som til gengæld får udskiftet materialet med stærkere aluminium. I stedet er der tale om en indvendig opgradering – og en stor af slagsen.

Læs også: Produktionen af nye iPhones med Force Touch er begyndt

Bag skærmene på 4,7” og 5,5” implementerer Apple den såkaldte Force Touch-teknologi, som giver en ekstra dimension til skærmpanelet. Lige som i Apple Watch og den nye MacBook-computer kan iOS-styresystemet derved registrere, hvor hårdt du trykker på skærmen, og derfra kan det udføre en lang række ekstra handlinger, som normalt ikke kan lade sig gøre.

Opløsningen på kameraet bliver for første gang skruet helt op til 12 megapixel, så du kan fange langt flere detaljer end på hidtidige iPhones. Det muliggør også videooptagelser i 4K-opløsningen, som er 4 gange højere end Full HD. Apple formår angiveligt at optimere kameraet så meget, at du kan optage slowmotion med 240 billeder i sekundet i samme høje opløsning.

Læs også: iPhone 6s får lynhurtig dataforbindelse og 12 MP kamera

En anden nyhed i den indre hardware er et nyt modem fra chipproducenten, Qualcomm, som giver endnu højere teoretiske downloadhastigheder. Hvor den nuværende iPhone 6 ”kun” kan klare op til 150 Mbit/s, bliver iPhone 6s og 6s Plus i stand til at håndtere det dobbelte, 300 Mbit/s, også kendt som "LTE Cat. 6".

Du kan med andre ord surfe endnu hurtigere med 4G-dækning forudsat at teleselskaberne leverer den tilstrækkelige hastighed.

Læs også: Apple tror på kæmpesucces til ny iPhone

Hvis du går efter flere kræfter i de nye iPhones, bliver du formentlig heller ikke skuffet. Her forlyder det, at Apple fordobler mængden af RAM til 2 GB, lige som der – forventeligt – kommer den næste Apple A9-processor.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies