Forventningerne til Samsung Galaxy S III – få det nu til at virke
Kommentar: Samsung er på vej med Galaxy S III, men bliver det et brag af en mobil, eller blot endnu en i rækken? Her er mine forventninger forud for præsentationen.
Det er lykkedes for Samsung, at skabe et Apple-lignende hype omkring det producenten selv kalder ”Den næste Galaxy”. I folkemunde omtales produktet dog som Galaxy S III.
Jeg er rimelig sikker på, at Samsung vil dele verdens mobil entusiaster i to lejre; en med ”var det bare det” og en ”hvor der det bare et fantastisk produkt”. Personligt ligger jeg lige nu midt i mellem.
Min forventning er, at produktet på specifikationerne kommer til at ligne meget af det, som vi allerede har set, fra andre producenter. Således tror jeg hardwaren i kassen, meget godt kan matche f.eks. HTC One X. En Galaxy S III vil sandsynligvis ligge en smule over, men det er nok mest på papiret, at dette giver mening.
Skærmen vil således ligge omkring 4,7 tommer mens processoren vil være af quad-core typen med omkring 1,5 GHz.
Designmæssigt forventer jeg bløde og runde linjer. Jeg håber på noget metal i en eller anden sammenhæng, men Samsung har jo desværre en kedelig tradition, for at lave topmobilerne i ”ægte plastik”.
Det skal virke – første gang!
Når jeg sidder ved Samsungs stort anlagte pressemøde i London, sammen med 2.000 andre deltagere, vil jeg forsøge at holde hovedet koldt. Dette er Samsungs tredje store smartphone i nyere tid, så der er INGEN undskyldninger, hvis noget ikke spiller.
Her taler jeg ikke om design og specifikationer, der altid kan diskuteres nørder imellem, men om softwaren.
Når produktet er salgsklart, skal der ingen ”men’er” være – ej heller ”der kommer en softwareopdatering, der kan løse det”.
Nok er Samsung virkelig gode til at producere hardware, men på softwaredelen, har de en kedelig tradition. Både i Galaxy S og Galaxy S II blev det først rigtigt godt, efter nogle opdateringer – særligt ting der hakker og hænger, eller bare er langsomt, har været på listen over problemer, og i Galaxy S II blev det ikke nødvendigvis en forbedring, at man opdaterede til Android 4 Ice Cream Sandwich
Teleoperatørerne skal stille krav
Ved Samsungs arrangement sidder også en masse indkøbere fra teleoperatører forskellige steder i verden. Jeg synes det er deres pligt, at lægge pres på Samsung, og ikke acceptere salgsgas og ”det ser vi på”-forklaringer, når det kommer til produktets performance. Indkøberne er Samsungs vigtigste indgang til butikshylderne, og netop derfor har de en del magt, når det kommer til at få ændret og optimeret ting i et produkt.
Hvis ikke, at Samsung denne gang har styr på softwaren, vil min anmeldelse bære en del præg af dette. Nyhedens interesse omkring Galaxy topmodeller har nemlig lagt sig, så nu skal der præsteres. Præcis som da HTC gik fra HTC Hero til Desire.
Nu lyder jeg måske sur på forhånd, men det er jeg ikke. Jeg har faktisk været ovenud begejstret for Samsungs to Galaxy-forgængere. Kravene er blot strammet, fordi konkurrencen på smartphones er blevet hårdere – og kunder der betaler mange penge for et produkt, skal ikke holdes hen med snak.
Hvad siger fans?
Fanskaren vil være delt i to halvdele, når det kommer til Galaxy S III.
Der vil være nørderne og Samsungs trofaste fans, der uanset hvad, vil købe produktet – og ikke mindst tale for, at det er verdens ottende vidunder. Her er Android-fangruppen ikke så forskellige fra Apples fans.
En lang række websites verdens over, vil også give Samsung en hel masse medvind, og der er på forhånd sikret en masse god omtale.
Den anden gruppe er de mere afventede, og irriterede. Altså dem som vil pege fingre af fangruppen og som vil anlægge en ”Ja Ja – så prøver Samsung igen at kopiere iPhone” holdning.
Jeg glæder mig til deltagelsen i pressemødet på Earls Court Exibition Center – og ikke mindst til at få Samsung Galaxy S III i hånden.
Mobilsiden.dk dækker begivenheden hele torsdag aften - følg med og deltag i livechat på dette link...
Læs også:
- Er dette Samsung Galaxy S III?

Modtag nyhedsbrev

(63)




Telefonen kunne komme med octo core processor, men det er jeg sådan set bedøvende ligeglad med, hvis ikke det spiller med softwaren. På det område, er der helt sikkert mange android fans være uenig med mig.
http://techie-buzz.com/mobile-news/apple-iphone-4s-vs-samsung-galaxy-s-iiwhich-is-the-ultimate-smartphone.html
Det er ingen samsung mobil overhovedet der har bare det mindste design mæssige til fælles med en iphone 4 - mindst af alle en Galaxy SII
iPhone 4 har et skarpt glas og metal design, galaxy SII er lavet i plast, er væsentligt større og ligner overhovedet ikke en iPhone 4 på nogen designmæssige punkter hverken foran eller bagpå. Ved en head to head sammenligning kan ingen mennesker på denne jord være i tvivl om hvad der er en iphone 4 og hvad der er en galaxy SII, ikke engang en der er blind.
Det er så tåbelige beskyldninger at man kun kan ryste på hovedet.
"Alle journalister og mobilelskere stod verden over og beundrede det nye design på iPhone 4 for et par år siden. Steve Jobs glemte blot at fortælle hvor deres designteam havde hentet inspirationen fra. Samtlige medier har siden hen accepteret at det var det originalt design lavet af Apple, men i virkeligheden stammer det fra LG's Prada mobil. Ja, Apple har fjernet de 3 sølvfarvet knapper i bunden og erstattet dem med med én sort knap, samt gjort bagsiden helt sort hvor kameraet er, men ellers er resten stort set copy-paste.
http://www.gsmarena.com/showpic.php3?sImg=reviewsimg/lg-prada/gsmarena_004.jpg&idPhone=1828 "
Enhver der har set de danske Crocs sko, har også set de utallige ulovlige kopier der flyder rundt på markeder og på internettet. Ja, selv i danske butikker finder man dem. Den eneste ydre forskel er den, at hullerne i skoene er lavet enten firkantet eller trekantet. Men vi ved jo godt alle sammen, at det er en kopi.
http://www.crocs.eu/home/homepage,en_ES,pg.html
Det samme gør sig gældende ved SGS II. De har fjernet de fysiske knapper, og lavet dem til touch - undtagen den i midten, som de så har lavet firkantet. Det øverste af telefonen er næsten 100% identisk.
At sige at en Samsungen ligner iPhone 4, passer dog ikke. Men designligheden er simpelthen for stor til at man kan sige, at de ikke har stjålet med arme og ben - ligesom der bliver gjort ved Crocs sko.Materiale mæssigt er de slet ikke lavet af det samme, og der er også tydeligt forskel når man prøver begge par sko, men derfor er det stadig en kopi.
I 80'erne var det japanerne der kopierede alt. I dag er det sydkoreanerne der gør det. Om det så er forbruger elekronik eller biler kommer ud på et.
Godt eksempel her:
http://thedailydrivers.com/is-that-a-hyundai-or-a-mercedes-with-a-bentley-badge/
Den har et relativt grimt kamera bagpå, og den skiller også på midten - går ud fra det er batteriet som kan tages ud. iPhone har jo droppet den mulighed, alene for designets skyld.
Foran ligner den bare slet ikke. Det ligner simpelthen at Prada er en meget gammel telefon, og Apple har jo heller ikke just prøvet at smide taster på deres telefon. Her har Samsung jo prøvet at skjule dem, da Android jo kræver disse knapper.
http://www.apple.com/dk/ios/features.html#notification
Det er at kopierer.
Men hvis vi kigger lidt på de to mobiler.
Bagsiden: Iphone 4 har en helt glat bagside lavet af glas, med kameraet oppe i venstre hjørne. SGS2 har en struktur på bagsiden, derudover er kameraet i midten og det "stikker" lidt ud. Antenne delen i bunden stikker også lidt ud.
Kanterne: Iphone 4 har en kant i børstet stål el. lign. SGS2 har sort plastic.
Fronten: Iphone 4 har en skærm og en rund knap. SGS har en skærm og en firkanten fysisk knap, samt 2 touch knapper. Og så den bedste ting.... Der står samsung på fronten ;D
Hvad med push beskeder? Det har android sgu da også tyvestjålet så.
Notifikationer eller push er da bestemt ikke nogen ny ting, og er hverken opfundet af Google eller Apple. Det har eksisteret i århundrerede på PC - ligesom Androids Widgets.
Der har været en verden før Google og Android min lille perfide ven.
Har selv begge de "to store", så måske ser jeg bare ikke det hele så sort/hvidt som mange her gør.... Religion!
Min bemærkning "Og de dage hvor hardwaren var et salgsargument er vist længe overstået... Move on!" var et svar på udsagnet længere oppe i tråden:
"Telefonen kunne komme med octo core processor, men det er jeg sådan set bedøvende ligeglad med, hvis ikke det spiller med softwaren. På det område, er der helt sikkert mange android fans være uenig med mig."
Læs dog hele tråden inden du kommer med dit sort/hvid/religions-pladder.
Og ikke mig der kom med en historie om at stikke snotten frem og opdage den frie verden. Hold da op, det er mobiler det her... Og nogen er da frelste ;-)
Og sort, hvid, religion, det var jo ikke kun dig, men generelt. Skrev jo netop "som mange". Folk bliver alligvel aldrig enige.....så derfor religion.
Så bare slap af lille du :-)
For lige at sætte tingene i perspektiv, før du begynder at belærer mig om mulighederne "udenfor".
Min første computer var en ZX Spectrum, dernæst en Amstrad CPC 464, Commodore 64, Amiga 500, rigtig mange PC'er som jeg slet ikke har tal på, men hvor 90% er samlet af undertegnede. Min debut med computere var altså i 83 - det er 29 års erfaring.
Når vi har det på plads, så har jeg aldrig ejet en Mac, og jeg troede ALDRIG jeg skulle have en iPhone. Indtil min kone købte en iPhone, og så var jeg totalt solgt. Alle de der Apple fans som jo bare forgudede deres produkter fattede jeg jo ikke en brik af. Indtil jeg så hvor brugervenlige og intuitive de var. Jeg elsker at synce med Dropbox, altid få de bedste spil - og den kanone grafik og gameplay de har. PT elsker jeg at spille Rumble, som jo endnu ikke er udkommet til Android. Jeg kan så mænd også se signalstyrken på min telefon, selvom du ikke mener jeg kan det. Det bedste er jo næsten, at de snart 2 år jeg har haft iPhone, der har den aldrig genstartet. Det er kun den gamle Nokia 2110 der har klaret det, og den levede endda ikke engang så lang tid. Jeg elsker også at have den nyeste hardware, som er betydeligt bedre end i SGS 2, men som selvfølgelig bliver overgået af 3'eren - nok ikke på GPU dog. Flash er en død sild, og har været det i et stykke tid nu. Der bliver ikke udviklet til mobile platforme, og tak for det. For det har aldrig været egnet - ikke engang til PC'er.
Javist kan du synce med Dropbox, men appen med link til din desktop fik du aldrig på iPhone for den stoppede Apple - Rumble,,,,just my point Du er glad for det du har, men det gør det jo ikke dårligere at stå på den anden side af hegnet - der er bare andre spil. Signalstyrke?? jeg henviste til stråling - men den app kom heller ikke gennem Apples fintmaskede net - fordi den slags skal Apples brugere ikke gå op i...iflg. Apple. Flash lever i bedste velgående - se bare på alle de sorte boxe når du surfer på nettet...