Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Google Nexus 4 by LG klar til julehandlen i Danmark

Google Nexus 4 by LG klar til julehandlen i Danmark

Nexus 4 fra LG når på hylderne hos flere danske mobilforhandlere så den er klar til julehandlen og kan ligge under juletræerne.

Google Nexus 4 by LG
Google Nexus 4 by LG

Nexus 4 by LG er Googles lanceringstelefon af Android 4.2, der skal vise den nyeste software fra Google Android og den vil være den første telefon på markedet med den nyeste version af Jelly Bean.

 - Overblik: Hvad er nyt i Android 4.2

Ligeledes får Nexus-telefonerne også opdateringerne først, da Googles lanceringstelefoner kører med den ”rene” Google-oplevelse og altså ikke har tilføjet egne tilpasninger fra producenterne. Du kan læse nærmere om specifikationerne på Google Nexus 4 by LG her.

 - Galaxy Nexus – Google gør Android bedst (mobiltest)

Grundet den store efterspørgsel er den endelige dato endnu ukendt, men LG håber at kunne leverer telefonerne til det danske marked primo/medio december, altså lige tids nok til, at kunne ligge under juletræerne i de danske hjem.

 - LG: Google styrer softwaren 100 procent

Telefonen kommer til at koste omkring 4.000 til 4.500 kroner uden abonnement. Den billigste pris er netop nu 3.999 kroner ved teleselskabet 3, ifølge Mobilpriser.dk

 
Læs også:
 - De første danske priser på Nexus 4
 - Her er de første anmeldelser af LG Nexus 4
 - LG Nexus 4 kan oplades trådløst fra salgsstart
 - Nexus 4 fra LG og Google er nu officiel

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

lsj 15-11-2012 12:52:14

16 GB med forsendelse... (når de får dem hjem) 399 euro... (2999 DK ca) LIDT bedre end de danske priser:)

0 0
Jesper 15-11-2012 15:17:20

Pudsigt at de kan handle den uden om Play-butikken til en god pris, når det ikke er muligt på disse breddegradder.

Den her affærer stinker mere og mere.

0 0
Torben 15-11-2012 14:59:57

Hey, leverer de til DK? Tænkte alternativt på Shopusa men er i tvivl om det går med Google Play (Man skal i hvert fald vel bruge us ip)

0 0
lsj 15-11-2012 16:04:18

Det er jo en tysk hjemme side... og det går jeg da ud fra de gør..

0 0
Exert 14-11-2012 16:17:29

Ligeledes får Nexus-telefonerne også opdateringerne først, da Googles lanceringstelefoner kører med den ”rene” Google-oplevelse og altså ikke har tilføjet egne tilpasninger fra producenterne.

Jeg ved godt at jeg nærmest spammer Nexus 4-artiklerne med samme budskab, men det er bare for at mulige købere ikke bliver alt for skuffede (jeg kan meget vel selv blive en køber).

Overstående citat er sådan set ikke helt ukorrekt, det er bare ikke alle Nexus-telefoner der får opdateringerne samtidig. Min påstand (må meget gerne blive afkræftet) er, at køber du en dansk Nexus 4, vil der gå 1 til 3 måneder fra de første Nexus 4 telefoner får en opdatering, til du får en opdatering. Det er baseret på erfaringer fra Galaxy Nexus, som også skal igennem test hos producenten. Det synes jeg er vigtigt at være opmærksomt på inden man køber.

0 0
Lasse O 14-11-2012 16:55:22

Når man køber sin Nexus-mobil gennem Google Play, kommer den vist med takju, som får opdateringerne allerførst. Den europæiske udgave kommer vist med yakjuxw, som producenten skal ordne nogle ting på inden, som forsinker det en smule. Tror det er sådan, det er.

0 0
Exert 14-11-2012 18:54:50

Ja en af mulighederne er at købe i Google Play. Afhængig af hvilken Google Play man køber i får man lidt forskellige versioner. Takju er med Google Wallet - Yakju uden. Det er vist den eneste forskel. Den seneste opdatering er kommet til Takju først, men mener ikke det har været tilfældet tidligere. Under alle omstændigheder får de begge opdateringerne meget tidligt. Alternativt kan man installere Takju eller Yakju build på sin danske Nexus, men så ryger garantien, og den kører muligvis ikke så godt på det danske mobilnet, som man kunne ønske.

0 0
saliuu 14-11-2012 22:46:38

Alternativt kan man installere Takju eller Yakju build på sin danske Nexus, men så ryger garantien,

Garantien ryger ikke

og den kører muligvis ikke så godt på det danske mobilnet, som man kunne ønske.

Det har ikke noget effekt.

0 0
Exert 14-11-2012 23:56:01

Garantien ryger ikke

Jo - det har Samsung bekræftet på deres facebookside. Hvordan LG håndterer det samme er uvist.
Det har ikke noget effekt.

I seneste opdatering var det vist noget med batteriforbruget, som Samsung fik rettet på. Om det har nogen mærkbar effekt er meget usikkert. I det hele taget er Samsung ikke særlig meddelsomme omkring hvilke problemer de er stødt på. Selv om det er usandsynligt, kan fremtidige opdateringer godt give problemer på det danske net, som så kan blive rettet i en lokal opdatering.

0 0
15-11-2012 08:56:31

Garantien ryger ikke medmindre du oplever en bricked telefon. Dvs en softwarefejl så alvorlig at du ikke kan tænde din telefon igen. Dette sker ikke hvis du installerer takju eller yakju. Og nej Samsung gjorde intet behageligt i de 2 måneder det tog dem at udsende dem.

Jeg vil dog gerne se beviser på din første påstand! Nexus 7 3g har kun et build, selvom der er 3g og jeg har endnu ikke set forskellige builds fra google. Så indtil nu er det dig der spreder frygt for noget du ikke kan bevise baseret på en sætning fra en mobilsiden.dk journalist, der ikke kan betegnes som verdens mest seriøse kilde.

0 0
Exert 15-11-2012 10:46:19

Det er Samsung Danmark, der siger at garantien bortfalder, og da det er dem der står for garantien, vælger jeg at tro på dem.

Jeg ved ikke hvilken påstand du henviser til, men jeg vil da godt vide hvor du har din Nexus 7 3g fra? Er den kommet til salg uden for Google Play? Når den kommer officielt til salg i Danmark, kan vi begynde at kigge på hvilken build der er tale om. Lige nu ved vi ikke om der forskel på den der bliver solgt i Google Play, og den der kommer til det danske marked. I forhold til Nexus 4 er det dog ligemeget, da LG har bekræftet, at den skal igennem dem til test.

Men helt generelt så tror jeg du har misforstået mit indlæg. Jeg prøver ikke at sprede frygt - jeg prøver at skabe de rette forventninger. LG har som sagt fortalt mobilsiden, at de tester opdateringer inden de bliver sendt ud til danske Nexus-telefoner. Jeg har tiltro til at det ikke er noget mobilsiden finder på. Det er samme procedure Samsung har haft med Galaxy Nexus, og her har opdateringerne været 1 til 3 måneder forsinket i forhold til yakju build. Det synes jeg er rart at vide, inden man køber sin Nexus 4.

0 0

Om brug af cookies