Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Ikke nok Samsung Galaxy S III til danskerne

Ikke nok Samsung Galaxy S III til danskerne

Leveringsproblemer, tomme hylder og ventetid præger salsstarten på Samsung Galaxy S III.

Samsung Galaxy S III (Foto: Mobilsiden.dk)
Samsung Galaxy S III (Foto: Mobilsiden.dk)

Samsungs nye topmodel Samsung Galaxy S III, som kom i landets telebutikker i går, er svær at få fingrene i, hvis ikke man er blandt de der har forudbestilt den.

Læs alt om Samsung Galaxy S III

Den blå variant er helt umulig at skaffe indtil videre, da denne er forsinket.

Samsung har fået op mod 10 millioner forudbestillinger på verdensplan på efterfølgeren til Galaxy S II, så der skal kæmpes for at følge med efterspørgslen.

I sidste uge var Samsungs danske landechef Jens Arvad også ude og meddele, at Samsung ikke kunne mætte det danske marked, hvilket har vist sig at være rigtigt.

Teleselskaberne fortæller til Mobilsiden.dk, at de har oplevet en stor interesse for Galaxy S III, og det er den Android-telefon der har været forudbestilt i flest eksemplarer.

Læs testen af Samsung Galaxy S III - Androids svar på en iPhone

Samsung Galaxy S III (Foto: Mobilsiden.dk)
Samsung Galaxy S III (Foto: Mobilsiden.dk)

Ikke nem at få fingrene i

Teleselskaberne melder om ventetid, dog er der kunder, som har været heldige at få deres eksemplar af den hvide model.

 -”Den hvide model burde i dag være i postkassen hos alle de af vores kunder, der har forudbestilt den hos os. Den blå må kunderne desværre vente lidt på – dog forventer vi, at få en lille sending i denne uge og lidt flere i næste uge, som vi så sælger i prioriteret rækkefølge efter forudbestillingslisten,” skriver Mette Christiansen, kommunikationsmedarbejder hos 3.

De øvrige teleselskaber TDC, Telenor og Telia melder også om stor interesse for telefonen, og forventer alle at få løbende sendinger af den hvide model i hvert fald – det er kun 3 og Telenor, som fortæller at de forventer at få den blå model allerede denne uge.

- ”Det er uden tvivl den største efterspørgsel vi har oplevet på en telefon der IKKE er en iPhone, hvilket også gør den til den mest efterspurgte Android telefon nogensinde. Derfor er vi også kede af ikke, at kunne få telefoner nok,” lyder det fra Michael Bech salgsdirektør i Telia.

Samsung Galaxy S III (Foto: Mobilsiden.dk)
Samsung Galaxy S III (Foto: Mobilsiden.dk)

Telenor melder udsolgt

Det er ikke kun 3, TDC og Telia der har oplevet en stor efterspørgsel - samme melding kommer fra Telenor.

- "Efterspørgslen har været rigtig stor, og det giver os udfordringer, at den blå aktuelt ikke kan leveres," fortæller indkøbschef Jess Agerbæk fra Telenor.

Telenor har oplevet et stort salg på lanceringsdagen - så de melder udsolgt i deres fysiske butikker netop nu. Dog skyldes det de ikke har fået så mange eksemplarer, som de havde håbet, samt de kun har fået den hvide model.

- "Den blå forventes at komme i denne uge, i et mindre antal - og der kommer også et større oplag af den hvide version," slutter Jess Agerbæk.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Per 04-06-2012 09:21:53

Hej er der nogle der evt ved hvornår den blå enhed kommer her til landet igen.. :-)

0 0
Trentors 01-06-2012 12:54:15

Ifølge Elgigantens hjemmeside har de dem både i shoppen og stort set i samtlige varehuse.

0 0
Bingoking 31-05-2012 08:59:10

Tirsdag kl. 14 Gik jeg i 3 butikken på Frederiksberg, for at høre om de havde fået SGS III til salg. Der var kø og det kan jo tage tid. Den ene sælger hørte jeg så snakke med en kunde om at "når SGS 3 kommer..." Så jeg gik ud og ind i Telias butik lige ved siden af. De havde lige fået den ind af døren. Mit nummer blev flyttet i løbet af en nat, så der ikke var problemer med det. Jeg har ellers ikke været glad for Telia før, men synes det var hurtigere og mere effektiv ekspedition end jeg har oplevet før. Så tak til dem og farvel til 3.

0 0
Thomas 31-05-2012 09:30:06

Er også flyttet over til Telia i denne omgang. Men det skyldes mere deres nye samarbejde med Spotify.

Får et abonnement til 120 kr om måneder inkl. spotify, som jeg før betalte 100 kr. for om måneden... det nu en go' deal!

0 0
Thomas 31-05-2012 09:30:43

*129 kr.

0 0
Bingoking 31-05-2012 14:00:24

Enig. Spotify er absolut et plus, som er værd at skifte udbyder for.

0 0
Thomas 31-05-2012 08:11:21

Jeg bestilte min Samsung Galaxy S III hvid i går morges ved Telia. I går eftermiddag fik jeg et T&T-nummer og kan nu se at den bliver leveret senere i dag.

0 0
Sven A. 30-05-2012 23:59:24

Jeg har bestillet min i hvid, da jeg syntes risser osv osv er mere synlig på de mørke modeller.

Som sagt, jeg havde tænkt at bestille det flip-cover som kommer til at være som tilbehør til SGS III...
Her kan du vælge farve som du selv lyster... da hele backcover bliver byttet ud med flip cover... er det jo næsten ligegyldigt hvad farve du får på mobilen...

Nogen som har nogen gode links til nogen gode opladere/dockingstations?

0 0
Per 31-05-2012 21:16:50

mytrendphone.dk

0 0
Anmar 30-05-2012 14:18:36

Nogen der ved, hvornår vi kan forvente at få den blå leveret?
Det kan vel ikke tage så lang tid? :)

0 0
Peter Frederiksen 30-05-2012 16:00:44

Jeg talte med Telenor i dag, og der kom 2 datoer enten d. 7 eller 13 Juni!

http://www.sammobile.com/2012/05/29/this-is-the-reason-why-samsung-delay-the-pebble-blue-galaxy-s-iii/

0 0
Anmar 30-05-2012 16:31:29

Telia har lige opdateret deres status og forventer at få dem på lager i næste uge.

http://shop.telia.dk/telia/product.dt?product=SamsungGalaxySIIIPebbleBlue&category=Samsung

Er ved at være utålmodig :)

0 0
Bo 30-05-2012 11:17:46

hej jeg kun godt tænke mig at vide hvilken model folk helst vil havde?
personligt bestilte jeg en blå igår :)

0 0
30-05-2012 22:16:48

Jeg har lige fået min i hvid.Den er mindre sart overfor ridser (ikke så nemt at se på hvid som på mørkere farver)
Jeg købte min Galaxy S2 i sort og tænkte at nu ville jeg prøve noget nyt :-)

0 0

Om brug af cookies