Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   iOS 8 får flere apps fra Mac - se hvilke her

iOS 8 får flere apps fra Mac - se hvilke her

Nyeste rygter antyder, at Apple ikke overraskende holder sig til “iOS 7-looket” i kommende opdatering, der dog får nye apps.

Da Apple i 2012 udsendte iOS 6, var det umuligt for Hr. og Fru Danmark, at se forskel fra den daværende version iOS 5. Generelt er der ikke tidligere sket de store udseendetsmæssige forandringer siden iPhone blev præsenteret i 2007. Apple har derimod fokuseret på, at forbedre brugeroplevelsen, og iOS 6 er også kendt i Apple-universet som den mest stabile version til dato.

iOS 7.1 advarer om køb i apps - den første gang

Lidt anderledes gik det, da Apple præsenterede iOS 7 i september sidste år. Her var der istedet fokuseret på det visuelle, hvilket for mange havde en pris på brugeroplevelsen, der ikke var ligeså “snappy”(hurtig) som tidligere.

På trods af frustrationer herom, så skal Apple alligevel have ros for endelig at ryste “brugerflade-posen”, og den netop udsendte iOS 7.1 opdatering har også bragt den manglende hurtighed tilbage til iOS enhederne

iOS 8: Nu skal Apple udskældte Kort forbedres.

Sommerens udviklerkonference hos Apple, byder formentlig udviklerne velkommen til iOS 8, der er Apple enhedernes næste store opdatering. Indtil videre har kilderne, der efter sigende er informeret om Apples planer, fortalt, at Apples egen kort-data skal forbedres.

Denne gang er der rygter vedrørende de indbyggede apps, som følger med opdateringen. Det er lækkede billeder af 3 nye apps, der får rygtemøllen sat igang igen. De nye apps er TextEdit, Preview og Tips. Det skriver 9To5Mac. 

EU vil tvinge Apple til at bruge universel oplader [UPDATE]

Falske billeder men ideen er god nok

Billederne virker uægte, selvom 9To5Mac hævder, at flere kilder har bekræftet deres legimitet. 2 af ikonerne følger nemlig ikke det flade look i iOS 7, men passer nærmere til apps, der ville finde sig godt til rette i det forhenværende iOS 6. Derfor kan disse apps dog stadig være på vej, og dette er efter min mening grunden dertil:

Apple har allerede porteret hele deres iWork og iLife applikationspakker over til iOS. Styresystemet mangler en ordentlig PDF-læser integreret, da brugerne i skrivende stund på tage sig til takke med iBooks app’en i App Store, eller ved at finde et alternativ. Den lækkede “Preview” app, der på dansk hedder “Billedfremviser” findes desuden allerede på Mac, og det ville derfor være nærliggende, hvis den også kom i en iOS-version.

Apple vandt slaget om februar

TextEdit app’en er også at finde på Apples Mac computere. Det er et begrænset tekstbehandlingsprogram, så mon Apple pønser på at parre det sammen med Noter, for endelig at give lidt konkurrence til overlegne notes-apps så som Evernote eller lignende.

Sidstnævnte Tips app er ren spekulation. Vi antager naturligvis, at det er en app som kan hjælpe nye iOS-brugere med at finde rundt i systemet. Modsat de 2 førnævnte, så er app-ikonet til Tips fladt, og passer lige ind i brugerfladen.

iWatch og iOS 8 skal fokusere på fitness og sundhed

Vi skal dog for en god orden skyld minde om, at dette kun er rygter i skrivende stund, og meget kan jo ske inden Apple går på scenen til det årlige WWDC(World Wide Developer Conference).

Har vi allerede nogle ønsker fra Mobilsidens iOS-læsere til iOS 8?

Kilde: 9To5Mac.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

14-03-2014 11:50:51

"udseendetsmæssige"?

1 1

Om brug af cookies