Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   MeeGo klar til ny chance

MeeGo klar til ny chance

Næste år vil et nyt MeeGo-baseret mobilt styresystem få en ny chance, når Jolla er klar med deres bud på et mobilt operativsystem.

Tidligere på året valgte flere udviklere fra det gamle MeeGo-hold at starte et nyt firma, Jolla, som ønsker at genoplive det mobile operativsystem MeeGo.

 - Ex-Nokia folk vil bygge MeeGo-smartphones

Jolla har netop udsendt en pressemeddelelse, hvor de skriver, at der kommer et nyt mobilt operativsystem til foråret 2013. Det nye operativsystem er baseret på MeeGo og har kodenavnet Sailfish.

MeeGo blev i sin tid udviklet i fællesskab mellem Intel og Nokia, men det blev opgivet sidste år. Nokia valgte at satse på Windows Phone og Intel er gået sammen med Samsung om udviklingen af Tizen.

Men blev altså genoplivet tidligere i år og satsningen er stor. Jolla fortæller, at de har dannet en ny alliance i Hong Kong med de største spillere i mobil-branchen. En alliance der omfatter chip-firmaer, teleoperatører og producenter af smartphones. Parterne vil investere 1,5 mia. kroner i det nye system og satser på det kinesiske marked.

Jolla referere blandt andet til Aliyun OS, som ifølge Google er en kopi af Android.

-”Kina ændrer spillets regler i mobilbranchen. Den næste store mobile revolution kommer fra kina, og Jolla ønsker at være med helt fremme. Der er adgang til meget store ressourcer og kompetencer, som kan bevæge hele branchen frem,” siger Jussi Hurmola, chef for Jolla.

Jollas nye mobile operativsystem skal ikke kun bruges til smartphones, men også tablets, fjernsyn, biler og meget andet.


Læs også:
 - Ny MeeGo-telefon allerede i år?

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Mikos 05-10-2012 11:44:37

:-)

0 0

Om brug af cookies