OnePlus 5: Pris og tilgængelighed i Danmark

Nu kan du allerede købe OnePlus 5 på OnePlus' hjemmeside - men også forudbestille den hos 3. Se her hvad den koster i Danmark.

OnePlus 5: Pris og tilgængelighed i Danmark

OnePlus kunne her til aften afsløre den nye OnePlus 5-topmodel, som bringer en lang række nyheder med sig – med det nye dualkamera-system som hovednyheden. I forlængelse af offentliggørelsen kan OnePlus også afsløre, hvad prisen på den nye topmodel er og hvornår du kan få fingrene i den i Danmark.

Læs også: OnePlus 5 er officiel: Nu med dualkamera og vildere hardware

OnePlus har år efter år sat prisen gradvist op, og det er også tilfældet i år. OnePlus 5 findes i to konfigurationer, som adskiller sig på flere punkter. Den billigste udgave koster 3799 kroner, hvilket er 500 kroner dyrere end den billigste OnePlus 3T. I denne konfiguration får du 6 GB RAM og 128 GB lagerplads. Denne variant er desuden den helt sorte af de to – altså farven Midnight Black.

Læs også: OnePlus 5 – Endnu et sikkert hit [TEST]

Den anden og dyrere variant koster 4299 kroner og er dermed den første OnePlus-smartphone, der krydser 4000 kroner-mærket. Denne variant er 700 kroner dyrere end den dyre variant af OnePlus 3T. Derfor er der også skruet tilsvarende op for specifikationerne, så du nu får hele 8 GB RAM og 128 GB lagerplads. Denne dyrere konfiguration kommer i farven Slate Gray, som er den lidt lysere af de to.

 
SLATE GRAY

MIDNIGHT BLACK
Pris 3.799 kroner 4.299 kroner
RAM 6 GB 8 GB
Lagerplads 64 GB 128 GB

Kan købes hos 3 og på OnePlus’ hjemmeside

OnePlus 5 kan, som altid, købes på OnePlus’ egen hjemmeside. Salget starter om en uge – det vil sige tirsdag den 27. juni. Som dansker – eller rettere som bosidende i Hovedstadsområdet – har du dog en unik mulighed for at købe OnePlus 5 allerede i morgen – altså onsdag den 21. juni.

Læs også: Sammenligning: OnePlus 5 vs. OnePlus 3T

3Butikken på Strøget i København er nemlig en af 10 særligt udvalgte steder i hele verden, hvor du kan stille dig i kø og håbe på at være blandt de få, der når at købe et eksemplar. Der er nemlig kun et begrænset parti til salg hos 3 fra klokken 16-20, oplyser teleselskabet. Priserne hos teleselskabet er endnu ukendt, men må formodes at være identiske med OnePlus’ egne.

I alle 3-butikker er det desuden muligt fra i morgen af at se telefonen udstillet, ligesom det er muligt allerede fra i aften klokken 18:45 at forudbestille et eksemplar på 3’s hjemmeside, som bliver leveret den 26. juni.

Læs også: 3 sælger begrænset parti af OnePlus 5

Kan du ikke vente til den almindelige salgsstart eller popup-eventen i morgen, er der faktisk også mulighed for at købe OnePlus 5 allerede i dag på OnePlus’ hjemmeside. Ved at benytte koden Clearer photos kan du nemlig få tidlig adgang til at købe OnePlus 5 umiddelbart efter præsentationen er overstået. Det foregår her.

Flere artikler om Oneplus

Siden vi publicerede denne artikel er der kommet mere til sagen. mobilsiden fulgte op på historien. 20/6/2017 postede redaktionen en ny vinkel med en artikel omkring OnePlus 5 livestreaming – følg eventet her – Læs fortsættelsen her. Se de seneste nyhede om temaet her.