Samsung Galaxy S8 – Her er hvad vi forventer

I aften bliver Samsung Galaxy S8 og S8+ præsenteret i et stort lanceringsevent, og her er hvad Moilsiden.dk forventer.

Samsung Galaxy S8 – Her er hvad vi forventer

Samsung Galaxy S8 præsenteres i aften i New York City, klokken 17.00 dansk tid, og som tilfældet er med stort set alle smartphone-præsentationer nu til dags, så har vi allerede nu en rigtig god idé om, hvad vi har i vente.

De seneste mange uger og måneder har vi set et hav af lækkede billeder, videoer, dokumenter osv. og vi har således fået en masse informationer, der tegner et rimelig ensformigt billede.

Med godt 8 timer til lanceringen er det med andre ord blevet tid til at samle op og præsentere de væsentligste ting, vi her på Mobilsiden.dk forventer af aftenens Samsung-lancering.

Se også: Samsung butik i flammer dagen før Galaxy S8-event

To forskellige størrelser edge

De seneste to år er vi blevet præsenteret for to forskellige varianter af Galaxy S-serien, når Samsung har afholdt et event, og det gør vi med al sandsynlighed også denne gang. Bare ikke på den måde, vi er vant til.

I år vil vi efter alt at dømme se en Galaxy S8 og en Galaxy S8+, og begge i Samsungs edge-udseende. Således vil der ikke komme en “almindelige” variant uden de kurvede kanter, men i stedet to edge-mobiler i to forskellige størrelser.

De to størrelser vil formentlig være henholdsvis 5,8 tommer for Galxy S8 og 6,2 tommer for S8+. Således kan man ikke ligefrem kalde det for en lille og stor model, men snarere end stor og mega-stor.

Dog vil det forventede tæt på kantløse design få mobilerne til at føles en del mindre, end det umiddelbart lyder til – mere om det nedenfor.

Læs denne: Lækket billede viser Galaxy S8+ ved siden af Galaxy S8

Nyt design og format

Den altoverskyggende nyhed ved Galaxy S8 er dens nye design og udformning. Alle rygter og lækkede billeder, også billedet fra presseinvitationen for den sags skyld, peger på et nyt mere aflangt display for telefonerne.

Forventeligt ser vi et 18:9 eller 18,5:9 format på begge telefoners skærme, lidt ligesom vi så det på LG G6, der blev præsenteret ved MWC.

Det mere aflange display vil blive akkompagneret med nogle endnu mindre kanter for både oven og neden, og på den måde vil den noget større skærm ikke gøre selve telefonen så meget større.

Se også: 15 knivskarpe billeder og video af Samsung Galaxy S8 lækket

Ingen home-knap og fingerscanner på ryggen

En anden nyhed, som vi er meget sikre på, Samsung vil præsentere i morgen er en afskaffelse af den fysiske home-knap foran på telefonen, altså pga. den tyndere ramme omkring skærmen.

I stedet vil knapperne for hjem, tilbage og menu blive en del af skærmen i form af software-knapper.

Derudover vil de placere en ny fingerscanner på bagsiden af S8, ved siden af kameraet, og således skal du vænne dig til at bruge pegefingeren til at låse mobilen op i stedet.

Iris-scanner

Ligesom tilfældet var det med fiaskoen Note 7, så forventer vi stærkt, at S8-mobilerne vil få en iris-scanner som ekstra sikkerhedsmekanisme.

Vi nåede kun kort at teste denne funktion på Galaxy Note 7, men det fungerede helt problemfrit og kunne let genkende dine øjne fra andres.

En iris-scanner virker dog især som en god idé på S8-mobilerne, eftersom fingerscanneren som nævnt flyttes på bagsiden af enheden, så på denne måde får du en nem oplåsningsmulighed på fronten også.

Se også: Butik sætter dato på Samsung Galaxy S8 forsalg

Assistenten Bixby

Bixby er navnet på Samsungs egen personlige stemmeassistent, der ligesom tilfældet er det med Apples Siri, Microsofts Cortona og Google Assistant skal forsøge at hjælpe dig med en lang række handlinger og andre funktioner.

Til Bixby-projektet har Samsung erhvervet sig selskabet Viv, der er skabt af folkene bag Siri, og alle nyheder om projektet peger på, at Bixby vil tilbyde endnu flere funktioner end de nuværende stemmeassistenter – særligt i form af avanceret kunstig intelligens.

USB Type-C og jackstik

Her er vi ved et af de punkter, hvor jeg godt tør sige, at jeg er 100% sikker på at ramme rigtigt. Galaxy S8 og S8+ vil uden tvivl få en USB Type-C port, ligesom tilfældet var med Note 7 og også de seneste Galaxy A-mobiler.

Derudover er det også forventeligt, at Samsung vil bevare 3,5 mm jackstikket, især idet de gjorde grin med Apple, da de valgte at skrotte det.

Læs denne: Samsungs Galaxy A5 (2017) – en sejlivet mobil [TEST]

Den mulige DeX til Samsung Galaxy S8

Tilbehør

Foruden lanceringen af hovednavnet, S8, så forventer vi også, at Samsung vil præsentere en lang række tilbehør til mobilerne. Både noget helt nyt samt nye udgaver af kendte produkter.

Det forventes ydermere, at Samsung vil lancere en form for PC-device til S8, så du kan tilslutte din enhed til en adapter. Den sluttes igen til en ekstern skærm, og så er det faktisk telefonen, der driver et helt PC-miljø. Samsungs enhed går under navnet DeX (Desktop Experience) og får ifølge tipsteren Evleaks en pris på €150 – eller hvad der svarer til 1.100 kroner. Med dansk moms oveni bliver den altså ikke helt billig.

Se denne: Billeder af pc-dock og powerbank til Samsung Galaxy S8 lækket

Det samme gør sig gældende for en ny udgave af Samsungs Gear VR-headset, som lanceres i en udgave med USB Type-C-stik, så den naturligvis passer til Galaxy S8 og S8+. Den lander i butikkerne med et prisskilt på €129 – cirka 950 kroner inden dansk moms.

Samsung Gear 360 lanceres også som tilbehør til Galaxy S8. Det er endnu uvist, om der er tale om en ny udgave eller den samme fra sidste år, da prisen ifølge evleaks igen er noget lavere end i fjor. Sammen med Galaxy S8 får den i hvert fald en pris på €229 (1.700 kroner), hvor Galaxy Gear 360 sidste år kostede €350 (2.600 kroner).

Læs også: Nye billeder af Samsung Galaxy S8 og priser på tilbehør lækket

Pris og tilgængelighed

Vi har hørt flere forskellige mulige priser for S8-mobilerne, men de seneste rygter forlyder, at Samsung vil lande på en pris på 829 Euro for Galaxy S8 mens prisen for storebror S8+ vil hedde 929 Euro.

Omsat til danske kroner, forventer vi en pris for S8 på lidt over 6.000 kroner mens S8+ formentlig vil ramme de 7.000 kr.

De fleste internet-tipstere er dog enige om, at mobilerne vil få salgsdebut d. 21 april, og vil formentlig komme i farverne sort, sølv og violet fra salgsstarten.

Nedenfor giver vi dig en samlet oversigt over alle de foreløbige specifikationer.

Er du enig med vores opsamling, eller er der andet som du klart forventer af aftenens præsentation? Skriv meget gerne en kommentar med dine tanker under artiklen.

Du kan følge med i aftenens live-streaming ved at klikke her.

Alle foreløbige specifikationer

  Samsung Galaxy S8 Samsung Galaxy S8+
Dimensioner 148,9 x 68,1 x 8,0 mm. Endnu ukendt
Vægt 151 gram 152 gram
Skærmkant 2,42 mm. 2,42 mm.
Skærmudnyttelse 75,2 % 75,2 %
Skærm 5,8″ Super AMOLED (trykfølsom) 6,2″ Super AMOLED
Skærm­op­løs­ning 2.960 x 1.440 pixels 2.960 x 1.440 pixels
Pixel­tæt­hed 568 PPI 531 PPI
Pro­ces­sor Samsung Exynos 8895
(4 x 1,7 GHz + 4 x 2,5 GHz)

64-bit Qualcomm Snapdragon 835 (USA, Kina)

Samsung Exynos 8895
(4 x 1,7 GHz + 4 x 2,5 GHz)

64-bit Qualcomm Snapdragon 835 (USA, Kina)

  Samsung Galaxy S8 Samsung Galaxy S8+
RAM 4 GB 4 GB
In­tern lager­plads 64 GB 64 GB
Eks­ternt microSD-kort Ja Ja
Bag­ka­me­ra 12 megapixel, f/1.7 12 megapixel, f/1.7

Front­ka­me­ra 8 megapixel 8 megapixel
  Samsung Galaxy S8 Samsung Galaxy S8+
Bat­te­ri 3.000 mAh
Ikke ud­skif­te­ligt
3.500 mAh
Ikke udskifteligt
NFC Ja Ja
Bluetooth 4.2 4.2
WiFi 802.11 a/b/g/n/ac 802.11 a/b/g/n/ac
Na­vi­ga­tion GPS GPS
  Samsung Galaxy S8 Samsung Galaxy S8+
Fin­ger­af­tryks­læ­ser Ja, bagpå Ja, bagpå
Sensorer Irisscanner
Lyssensor
Nærhedssensor
Fingeraftrykslæser
Accelerometer
Gyroskop
Irisscanner
Lyssensor
Nærhedssensor
Fingeraftrykslæser
Accelerometer
Gyroskop
Til­slut­ning USB Type-C USB Type-C
Software Android 7.0 Nougat Android 7.0 Nougat
IP-certificering IP68 IP68

Sagen fortsætter

Siden artiklen udkom er der kommet mere til sagen. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 27/3/2017 gik vi videre med historien om Specifikationer på Samsung Galaxy S8 og S8+ lækketKlik her for at åbne artiklen.. Se også seneste nyt om temaet her.