Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Overblik: Langt de fleste navigerer via Google Maps

Overblik: Langt de fleste navigerer via Google Maps

Nyheden om at Samsung snart er klar til at lancere Galaxy Fold gav anledning til en større debat, mens vi også fik anmeldt et Australsk Kickstarterprojekt.

Foto: Google

En ny uge er startet, og med den følger et overblik over sidste uges mest læste nyheder. Vi tager selvfølgelig også et kig på ugens weekendafstemning, som denne gang bød på en gedigen jordskredssejr til Google.

Weekendafstemningen gik i den forgangne weekend ud på, hvilken applikation vores læsere bruger som navigation. Vi havde selvsagt ikke mulighed for at liste alle navigeringsapp's som svarmuligheder, men prøvede at dække de mest populære. Ganske overraskende tog Google Maps en sikker sejr. Selve sejren er måske ikke overraskende, men med 73,38 procent af stemmerne er afstanden til andenpladsen overraskende stor. På andenpladsen finder vi "bilens indbyggede GPS eller den klassiske GPS", der formåede at sikre sig 8,05 procent af stemmerne. På tredjepladsen finder vi alle de applikationer, vi ikke har nævnt ved navn - svarmuligheden "Andet" har fået 6,22 procent af stemmerne. Apple Maps, som jeg personligt troede blev brugt mere, kommer ind på fjerdepladsen med blot 5,32 procent af stemmerne.

Resten af ugen har været forholdsvist stille. Hos Mobilsiden har det været til at mærke, at vi er midt i ferieperioden. Dog fik vi mulighed for at skrive en enkelt anmeldelse, mens både Samsung og Apple tog sig af de mest læste nyheder.

Nuraphone fik 4 stjerner for den gode lyd.
Nuraphone fik 4 stjerner for den gode lyd.
Foto: Mobilsiden.dk

Anmeldelser

Test: Nuraphone G2 - Velspillende problembarn 
Nuraphone fra australse Nura formåede både at begejstre og frustrere vores anmelder.

Mest læste nyheder

Nye billeder: Sådan bliver Huawei Mate 30 Lite 
Lækkede billeder viser os både skærm og kamera på Huawei Mate 30 Lite.

Apple iPhone 11 kommer med Lightning port 
Rygterne siger, at årets iPhones fortsætter med Apples Lightning-kabel.

Google fjerner assistentens svar, når man slukker lyset 
Google har opdateret et par af deres enheder, så assistenten ikke længerer bekræfter specifikke kommandoer med andet en et bip.

Samsung Galaxy Fold bliver relanceret fra september 
Samsung skulle nu være klar til at sende Galaxy Fold på gaden.

Apple opkøber en del af Intel 
Apple opkøber intels 5G-modem-afdeling.

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies