Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Apple TV 4 - Portalen til endeløs underholdning [TEST]

Apple TV 4 - Portalen til endeløs underholdning [TEST]

Apple vil gøre medieboksen endnu bedre, og med tilføjelsen af Siri, App Store og nyt design, er de kommet ret langt.

Apple har de seneste år haft succes med deres serie af Apple TV, der kan gøre et hvert fjernsyn til en klasse medieafspiller.

Men i en tid, hvor konkurrencen fra Smart TV, Chromecast og lignende er umådelig hård, skal Apple virkelig gøre sig umage, hvis de vil vinde titlen som den bedste streamingenhed.

Vi har taget et nærmere kig på det nyeste Apple TV, der har været ude siden sidste efterår.

Læs også:  Nu kan nyt Apple TV købes i Danmark

Specifikationer

Mål: 35 x 98 x 98 mm – 0,425 kg
Ydelse: A8 chip indbygget
Lager: 32gb eller 64gb
Afspilningsformat: op til 1080p, 60 billeder pr. sek.
Porte: Strømforsyning, HDMI, USB-C, Ethernet
Software: tvOS
Pris: ca. 1.200 kroner (32gb) og ca.1.600 kroner (64gb)

Her ses Apple TV 3 til venstre og Apple TV 4 til højre
Her ses Apple TV 3 til venstre og Apple TV 4 til højre
Foto: Mobilsiden.dk

En klodset klods

Det nye Apple TV bringer et helt nyt design med sig - både for selve boksen samt fjernbetjeningen. Boksen ligner i materialer og farve sin forgænger, men sammenligner man de to ses det tydeligt, at størrelsen er forandret.

Den nye version er blevet godt en centimeter tykkere, og selvom det ikke umiddelbart synes af meget, så er det alligevel noget der virker meget underligt, når man sammenligner den med den tidligere udgave.

Det især fordi vi efterhånden er vant til, at nyere produkter, især fra Apple, bliver tyndere og mere elegante. Det sidste kan man netop ikke sige om Apple TV 4, der alt i alt virker ret klodset og knap så stilfuld.

Læs også: Bruger advarer: Apple TV er skrøbeligere end før

Det modsatte kan man dog sige om den nye fjernbetjening, som Apple i den grad er lykkes med at forfine og gøre endnu mere intelligent. I stedet for den tidligere udgaves grå look med et par sorte knapper, er den nye remote nu helt sort, og kommer med en blanding af fysiske knapper og en touchpad-del.

Den nye fjernbetjening er umådelig lækker både at se og holde, og den vil med sikkerhed klæde et hvert stuebord.

Appple TV'et pryder stuens fjernsyn
Appple TV'et pryder stuens fjernsyn

Et nyt interface

Noget, som i den grad også trængte til en forbedring, var Apple TV’ets interface. De tidligere generationers styrestem var både kedeligt og en smule trist at bruge og mindede ikke om noget, som vi ville forvente af Apple.

Det er dog ændret i denne nye udgave. Du bliver her mødt af et langt lysere og mere indbydende menu-system, som er nemt at navigere rundt i, med nem mulighed for at flytte rundt på apps samt en god oversigt over top-hits øverst på skærmen.

Men et sted, hvor navigationssystemet stadig halter efter er ved indtastningen af tekst. Det på alle måder urimeligt, at man i en tid, hvor flere af os render rundt med en computer på håndleddet, stadig manuelt skal swipe sig igennem et to linjers alfabet hver gang man skal søge på en titel eller skrive en anden form for tekst.

Især i selve setuppet af boksen, hvor alle brugernavne og adgangskoder skal indtastes, tager det en krig at få gang i alle de forskellige applikationer.

Selvfølgelig skal du kun indtaste dem første gang, men man kunne forestille sig en noget smartere måde at indtaste tekst via en smartphone eller lignende.

Læs også: Apple TV beta bekræfter: tastatur-support er på vej

Der er massere af film at vælge i mellem
Der er massere af film at vælge i mellem

Videoafspilning

Vi kan lige så godt komme til det - det nye Apple TV understøtter ikke 4K. I en tid, hvor Smart-TVs med Ultra HD bliver mere og mere udbredte kan det umiddelbart virke en smule underligt, at Apple har valgt ikke at arbejde for denne funktion i deres boks. Især nu, hvor de nyeste iPhones netop kan optage i et 4K-format.

Udvalget af 4K-materiale er dog fortsat ikke det største, og selvom f.eks. Netflix gør mere og mere for at udbrede det, så varer det alligevel lidt, før et 4K-ready TV behøver at være et must.

Man kan samtidigt argumentere for, at det kræver et par utrolig skarpe øjne at spotte forskellen mellem den almindelige fuld HD og så den nye topstandard, men ikke desto mindre er det en væsentlig ting for Apple ikke at have med.

Læs også: Netflix: nu skal alt være i 4K

Især når det er noget, som konkurrerende medieafspillere fra både Amazon og Roku er udstyret med. Samtidigt med, at alle 4K-fjernsyn med respekt for sig selv har et app-system, der langt hen af vejen kan konkurrere med Apple TV’et.

Det skal dog ikke tage fokus fra, at det nye Apple TV leverer en utrolig skarp videooplevelse, hvad enten du afspiller materiale gemt på boksen eller streamer det direkte fra apps som Netflix eller DR.

Mulighederne med den nye App Store er mange
Mulighederne med den nye App Store er mange
Foto: Appleinsider.com

Muligheder med Apple TV

Netop det sidste, er hvad, der gør det nye Apple TV helt specielt. Med denne nye udgave kommer også en dedikeret App Store, hvorfra du kan hente utallige apps til timevis af underholdning, i form af video, spil osv.

I sidste uge samlede vi her på Mobilsiden.dk en oversigt over nogle af de bedste apps til det nye Apple TV, og siden boksens lancering sidste efterår, er der kun kommet flere applikationer til.

Læs også: De bedste apps til dit Apple TV [TIP]

Det åbner derfor også op for at bruge Apple TV’et på en hel nye måde – nemlig som en spilkonsol. Med spil som racerspillet Asphalt 8, Crossyroad og Badland kan du slå lidt tid ihjel, men det bliver aldrig rigtig lige så godt som en egentlig spilkonsol.

Derudover findes der en række andre applikationer, som lejlighedsgiganten Airbnb, forskellige fitnessprogrammer, shoppe-apps og meget mere.

Men ud over de mange apps, er noget af det, som jeg har brugt mit Apple TV mest til, noget så simpelt som AirPlay. AirPlay kan, som de fleste ved, bruges til at vise indhold direkte fra din iOS-enhed.

I en periode, hvor vi intet TV-signal havde derhjemme, fungerede AirPlay sammen med en iPad og Viaplays TV overalt perfekt som TV-boks.

Ud over de mange streamingmuligheder, som Apple TV’et kommer med, er der selvfølgelig også muligheden for at købe materiale direkte fra iTunes og gemme på enheden.

Det er dog kun med iTunes, du har denne mulighed og ting som Amazon, Google Film og Blockbuster må du kigge langt efter.

Læs også:  Playpilot - din tv-guide over streamingtjenester [TIP]

Hukommelse

Apple TV 4 kommer i både en 32gb og en 64gb udgave, og den rette størrelse afhænger mest af alt af, hvorvidt du downloader mange film og spil din boks.

Hører du dog til den kategori, der streamer det meste af sit indhold, så bør den mindste udgave være rigelig for dig.

Læs også: Mobilsiden kårer: Årets streamingtjeneste

Den nye fjernbetjening
Den nye fjernbetjening
Foto: Mobilsiden.dk

Betjen det hele smartere

Som tidligere nævnt, så er denne generations remote blevet tydeligt forandret, og selvom den stadigvæk ligger inde med nogle af dens forgængers mangler, så er der også en række forbedringer med i pakken.

Designmæssigt er der sket en hel del, men også på selve opbygningen af kontrollen er det sket forandringer. Fjernbetjeningen er opdelt i to, med en touchpad-top og en række knapper under sig.

Af knapper findes en knap for at gå tilbage til seneste menu, en hjemme-knap, en dedikeret Siri-knap, en knap til play/pause og endelig en volumenkontrol.

Mere interessant er dog den nye remotes indbyggede gyroskop og accelerometer, der bruges til forskellige spil, lidt på samme måde som en Wii.

Læs også: Nyt Apple TV - Skal den være din nye spillekonsol?

En ting, der dog ville være interessant at se på den næste Apple TV remote, kunne være tilføjelsen af Apples fingerscan-system, Touch ID. Noget, der allerede findes i mange af deres produkter.

Med Touch ID kunne man eventuelt slippe for at indtaste sin kode til eksempelvis App Store eller andre køb i Apple TV’et.

Siri ville have være perfekt på dansk
Siri ville have være perfekt på dansk
Foto: apple.com

Siri - eller mangel på samme

Der findes som nævnt en dedikeret knap til Siri, men det eneste der mangler er så bare, at Siri også kommer på dansk.

Det fungerer fint på iOS, men efter næsten 9 måneder, har vi stadig ikke set skyggen af stemmeassistenten på TV’et.

Ideen om Siri på Apple TV er ellers utrolig god, og med kommandoer som ”show me movies with Mark Wahlberg” eller ”what did he just say”, der spoler 15 sekunder tilbage og sættet tekster på, kan hun lette en hel del af arbejdet med fjernbetjeningen.

Med Siri kan man på den måde slippe for den slaviske gennemgang med remoten, hver gang man skal have søge noget frem på TV’et eller de mange andre ting, som Siri kan gøre. Men alt det kan være lige meget for os danske forbrugere.

Læs også: Stor upgrade til Siri: Vil forstå dig 9 ud af 10 gange

For mig er det noget, som trækker en del ned. Selvfølgelig kan man ikke forvente, at alt ting kommer til et lille land som vores, men man bliver samtidigt også nødt til at vurdere produktet i et dansk perspketiv, og på den måde bliver det et klart minus.

Hvis du dog alligevel vil prøve kræfter med Siri, må du først ind og ændre sprog til engelsk, skifte område til USA og sidst logge ind med et amerikansk Apple-ID. Alt i alt, utroligt besværligt og lidt skuffende af Apple ikke at udbrede Siri til flere lande.

Et nydeligt design
Et nydeligt design
Foto: Mobilsiden.dk

Er det pengene værd?

Apple kalder selv deres nye Apple TV 4 for fremtidens TV, og med denne nye boks er de da også kommet rigtig langt.

Det at have en App Store, hvor udviklere kun vil bringe flere og flere målrettede og intelligente apps til, er helt sikkert et skridt i den rigtige retning.

Men Apple er i hård konkurrence i kampen som forbrugernes foretrukne medieafspiller. Med indbyggede apps i Smart-TVs og eksempelvis Googles ChromeCast til næsten 1.000 kroner mindre, kan det være svært at argumentere for at skulle kaste sine skillinger efter et Apple TV.

Læs også: Anmeldelse af Google Chromecast 2 [TEST]

Der hersker dog ikke nogen tvivl om, at det nyeste Apple TV er en glimrende partner til dit TV og vil sikre dig tonsvis af underholdning. Endnu bedre bliver det, hvis du i forvejen er i besiddelse af en række Apple produkter, hvor AirPlay kan bruges til alverdens ting.

Som det ser ud nu, er der dog ikke nogle punkter, hvor et Apple TV adskiller sig alvorligt fra sine konkurrenter, og nok satser Apple på at skabe fremtidens TV-oplevelse, men før der kommer flere og bedre apps, en endnu bedre brugeroplevelse, og ja understøttelse af Siri på dansk, så kan du i mine øjne lige så godt klare dig med et tidligere Apple TV, dit Smart-TV eller andet i den retning.

Apple TV 4, vi lander på 4,5 stjerner.

Fordele:

  • Nem adgang til streaming
  • Mere overskueligt interface
  • En dedikeret App Store
  • Ny smart fjernbetjening

Ulemper:

  • Besværlig indtastning af tekst
  • Manglende 4K
  • Siri ikke på dansk

 

 

Apple TV 4 test anmeldelse
,
1 2 3 4 5 6
Samlet Karakter:
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies